Byggevejledning
Let
Svær
Et godt fundament er vigtigt, hvis konstruktionen, der bygges ovenpå, skal være stabil og kunne holde i mange år. Her får du metoden, der sikrer et perfekt resultat.

Et godt fundament er vigtigt, hvis konstruktionen, der bygges ovenpå, skal være stabil og kunne holde i mange år. Her får du metoden, der sikrer et perfekt resultat.

Selvom man ikke altid kan se det, er randfundamentet bygningens vigtigste del. Det bærer al vægten, beskytter mod fugt og sørger for, at hele arrangementet ikke synker i jorden, slår revner eller styrter sammen.

Ved et almindeligt randfundament er det normal kutyme først at grave renden og derefter fylde den næsten op til jordhøjde med beton, inden man så sætter blokke, leca eller funda, og graver videre ud til betondækket i midten.

Med vores perfekte gør det selv-fundament, der er ideelt til småbygninger som isolerede garager, udhuse og værksteder, graver vi hele området af i én og samme postgang. Så kan vi nemlig nøjes med at støbe 30 cm beton i bunden af renden, inden resten af fundamentet limes op med fliseklæber og lecablokke.

Det giver bl.a. de fordele, at du slipper med at støbe mindre beton, og at fundamentets inderkanter bliver snorlige at støde isoleringen opad.

LÆS OGSÅ: Støb verdens nemmeste fundament

Sådan laver du det perfekte fundament

I denne gør det selv-vejledning får du princippet i det perfekte gør det selv-fundament. Det er et meget stort og hårdt arbejde at lave et fundament. Men selve teknikkerne er ikke svære. Vi viser, hvordan du:

  • sikrer de rigtige dybder
  • graver ud
  • gør betonen så stærk som muligt med armering og vindtrækbånd
  • støber renden
  • sætter lecablokkene