Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Sådan bygger du det perfekte haveskur

Print Gem artikel Du skal være logget ind for at gemme artikler

Vil du have et haveskur, der passer perfekt til din have og dine behov, kan du med fordel bygge det selv.

Sværhedsgrad
Tidsforbrug
1 uge
Pris
4.000 kroner
haveskur

Intro

Hvis du leder efter et billigt haveskur, der kan samles på en halv dag, skal du gå i byggemarkedet. Her kan du købe et færdigt samlesæt på tilbud til en overkommelig pris for de fleste haveejere.

Vil du gå på kompromis?

Ved at vælge sådan en løsning, er der dog ofte en del ting, du må gå på kompromis med. Du får nemlig ikke et skur, der er solidt, som kan holde i mange år fremover. Du får ikke et haveskur, som er skræddersyet til netop dine behov. Og du får heller ikke et haveskur, der kan kombineres med andre løsninger, som for eksempel en hyggelig, lille overdækket terrasse.

Byg selv dine skræddersyede løsninger

Vil du have et haveskur, der passer perfekt ind i din have og med plads til alle dine haveredskaber, kan du med fordel bygge det selv. På den måde får du mulighed for en selv at bygge et haveskur med skræddersyede løsninger og med plads til en hyggekrog eller andet.

Vælg selv de rette materialer

Når du bygger selv, har du samtidig for at vælge præcis de materialer, der matcher dine behov og ønsker. Du kan på den måde få et haveskur i en kvalitet, der langt overgår de, du kan købe dig til.

Fat sav og skruemaskine

Hvis du vil have sådan et haveskur, skal du selv i sving med sav og skruemaskine.

I artiklen viser vi dig, hvordan vi bygger et skur, der passer til vores behov. Men overvej, hvilke særlige behov du har til opbevaring af redskaber, værktøj, havemøbler og så videre – og tilføj tegningerne de ændringer, du ønsker, inden du går i gang.

Lær nye teknikker

Uanset om du vil bygge skuret, eller om du bare vil lade dig inspirere af de forskellige teknikker er der masser at lære i artiklens forskellige kapitler. Du lærer blandt andet at sætte stoler, at anlægge terrasse, at lægge spær, at bygge siderne og at beklæde skuret.

God plads i skuret og hygge under halvtaget. Her er plads til det hele.

Vejledning

Stolperne sættes op

Låst indhold

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

Skuret bygges op omkring fire stolper, to korte (A) og to lange (B). Forskellen i stolpernes længde giver i sidste ende taget det nødvendige fald. Derudover har vi valgt to runde stolper (C), som skal bære overdækningen ud for skurets høje side.

Vi graver de trykimprægnerede stolper direkte i jorden. Det giver skuret en indbygget afstivning. Kan du ikke grave stolperne ned, må du i stedet støbe punktfundamenter, montere stolperne i stolpesko og afstive konstruktionen ved hjælp af krydsafstivninger. Stolperne placeres i hvert af skurets hjørner og graves 90-100 cm ned. De to runde stolper (C) placeres vinkelret ud for de høje firkantede stolper.

1

Når du har fundet stolpernes placering, graves hullerne med et stolpebor eller som her med en hulspade. Hullerne skal være minimum 90 cm dybe, men gerne 100 cm, det giver stolperne en god og effektiv afstivning.

2

Når hvert hul er tilstrækkeligt dybt, udvides hullerne til 30 x 30 cm ved at skrabe af siderne med en spade, og det løse jord graves op.

90 cm er frostfri dybde i Danmark, og derfor minimumsdybde på huller til stolper.

3

Første stolpe sættes løst i hullet og forsynes med to skråstivere, der blot består af et par brædder.

4

Bank to pinde i jorden, ca. 1 m fra stolpen, en på begge sider. Skru skråstiverne fast til pindene. Stolpen rettes ind, så den står, hvor den skal i hullet, og justeres, så den står i lod. De to skråstivere skrues fast til stolpen.

5

Når skråstiverne holder stolpen på plads, fyldes hullet med jord. For hver 10 cm stødes jorden grundigt sammen omkring stolpen. Brug skråstivere og tværstivere til at holde stolperne præcist på plads, mens de stødes fast.

Terrassen anlægges

Låst indhold

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

Under overdækningen lægges en flisebelægning, og inde i skuret lægges et gulv af terrassebrædder (J).

Der er flere fordele ved at starte med gulv og flisebelægning. Når der ikke er beklædning på skuret, er det let og hurtigt at rette et lag grus af til belægningsstenene. Og terrassebrædderne kan lægges i overlængde og skæres til på én gang. Samtidig betyder gulv og belægning et godt og plant underlag til stigen, når skuret skal bygges op i højden.

Underlaget til terrassens sten består af komprimeret stabilgrus med 3-5 cm læggegrus øverst. Her lægger vi fliserne diagonalt.

1

Med en retskinne af to brædder, der er skruet sammen, kan gruset rettes af, så højden passer til de eksisterende fliser. I modsatte side støttes retskinnen af et stykke tømmer, spændt fast mellem stolperne med skruetvinger.

Underlaget skal have et fald på cirka 2 procent væk fra skuret.

2

Fliserne lægges i det ønskede mønster. Vi har valgt en ramme fyldt ud med fliser lagt diagonalt. Når fliserne er på plads, støttes kanterne med lidt tørbeton (7 dele grus og 1 del cement), og fugerne fyldes med fugesand.

Gulvet lægges

Låst indhold

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

1

4 stykker 50 x 100 mm tømmer skæres ud til rammen (D1 og D2). Stykkerne skal passe mellem stolperne og monteres med en vinkel i begge ender.

2

Rammen skrues fast til stolperne med beslagskruer. Rammen skal sidde vandret og skal flugte med ydersiden af stolperne (A og B).

3

Strøerne (E) skæres ud. Der skal være så mange strøer, at afstanden ikke overstiger 60 cm. Strøerne fordeles jævnt og gøres fast til rammen med 2 stk. 6 x 150 mm skruer i hver ende.

4

Strøerne understøttes med en flise (min. 30 x 30 cm) for hver 60 cm. Mellem flise og strø lægges minimum et lag murpap. Flere lag pap kan bruges til at justere højden.

Murpappet forhindrer, at der trænger fugt gennem flisen og op i træet.

5

Oven på rammen, på tværs af strøerne, lægges et gulv af terrassebrædder (J). Brædderne lægges fra yderkant af rammen til yderkant af rammen i modsatte side med en afstand på 4-6 millimeter.

6

Brædderne lægges i overlængde. De to yderste brædder skæres til omkring stolperne. Når alle brædder er på plads, skæres de til, så de ligger 4-6 mm fra den yderste kant af rammen.

Spærene gøres klar

Låst indhold

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

1

Mærk op til spærene til overdækningen. Spænd spærene (K) på siden af stolperne (B og C) med et par skruetvinger i den ønskede vinkel, og mærk stolperne med streger på både over- og underside.

2

Skær stolperne halvt igennem i mærkerne, og stem ud, så spæret passer præcist. Spæret monteres med 6 x 90 mm skruer i stolpen (B) og med en 12 x 120 mm bræddebolt i den runde stolpe.

Siderne bygges op

Låst indhold

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

Skurets vandrette underlag for beklædningsbrædderne består af remme på toppen af stolperne og revler mellem stolperne. Både remme og revler er af kraftigt 50 x 100 mm tømmer.

Både remme og revler gøres fast til stolperne ved hjælp af vinkelbeslag og beslagskruer.

Remmene monteres på højkant på toppen af stolperne på de to langsider. Her skal vinklerne monteres med den lange side nede på stolperne.

Revlerne monteres mellem stolperne på de to langsider og i gavlene. Revlerne sættes på højkant og skal sidde i vater.

Vinklerne placeres på undersiden med den lange side ud på revlerne.

1

De to remme (L) og revlerne (M1) skæres ud og monteres på de to langsider. Remmene lægges oven på stolperne og skal flugte med yderside og yderkant. Revlerne skal sidde til yderkant mellem stolperne.

2

Revlerne i gavlene (M2, M3, M4 og M5) skrues fast med vinkelbeslag. Der, hvor du vil have døren til skuret, monteres en ekstra lodret stolpe (Z). Stolpen gøres fast i top og bund med vinkelbeslag.

Tagspærene lægges

Låst indhold

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

1

Rem og revler gøres fast til stolperne med vinkelbeslag. Vinklerne fæstnes med 3-4 beslagskruer i hver flange. For ikke at sætte skruer tæt på enden, så træet flækker, sættes vinklens lange flange ind mod den afskårne ende.

2

De 6 spær (N) skæres til. Spærene mærkes op sammen, på én gang. På den måde bliver de helt ens. Skær to hak (sadler) i spærene, så de får et godt anlæg mod remmene (L).

3

De to yderste spær skal sidde, så de flugter med ydersiden af stolperne. De mellemliggende spær fordeles jævnt, så de får lige stor afstand.

4

Spærene gøres fast med vinkelbeslag. På de yderste spær skal der kun vinkler på indersiden. De mellemliggende spær gøres fast med vinkler på begge sider.

5

Lægterne fordeles på tværs af spærene. Lad lægterne stikke minimum 20 cm ud over det yderste spær i begge ender.

Lægternes længde er uden betydning. De skæres af senere. Køb dem rigeligt lange.

6

Lægterne justeres efter en målepind, hvor lægteafstanden er streget ind. Målepinden lægges oven på lægterne over hvert spær, når lægterne skrues fast.

7

Skru to ekstra lægter (V) fast under lægterne for at kunne gøre vindskeder (T) og udhængsbrædder fast. Den ene op ad det yderste spær, den anden ca. 20 cm fra.

8

Vindskederne (T) og stern-brædderne (S) monteres. Vindskederne skal stikke lidt forbi sternbrædderne. Højden tilpasses den valgte tagbelægning.

9

På overdækningen bæres taget af tre åse (P) af reglar (45 x 95 mm høvlet træ), der skrues ned i spærene (K). Åsene vendes på højkant og stilles oven på spærene. Bor for i åsene, og skru dem fast til spærene med 150 mm lange skruer.

10

Decra-taget lægges oppefra og ned og sømmes i forkanten. Med de fleste tagbeklædninger følger der en udførlig læggevejledning.

11

Inden Fast Lock-pladerne klikkes på plads, sømmes de specielle monteringsclips på åsene.

Skuret beklædes

Låst indhold

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

1

Skuret beklædes med profilbrædder. Brædderne gøres fast til rammen (D), revlerne (M), de yderste spær (N) og remmene (L) med 4,5 x 50 mm rustfri skruer.

2

Udhænget lukkes med lister. Listerne monteres med en afstand på 4-6 mm. Afstanden sikrer en god ventilation i skuret.

Materialer

Til gulv og vægge

100 x 100 mm trykimprægnerede stolper:
• 2 stolper (A) a 280 cm
• 2 stolper (B) a 350 cm

125 mm Ø runde trykimpr. stolper:
• 2 stolper (C) a 300 cm

50 x 100 mm trykimprægnerede, uhøvlede planker:
• 2 bundrammer (D1) a 275 cm
• 2 bundrammer (D2) a 180 cm
• 4 gulvstrøer (E) a 190 cm
• 2 remme (L) a 295 cm
• 5 revler (M1) a 275 cm
• 1 revle (M2), 185 cm
• 2 revler (M3) a 180 cm
• 1 revle (M4), 5 cm
• 2 revler (M5) a 90 cm
• 1 dørstolpe (Z), 230 cm
• 1 overligger (X), 80 cm

30 x 120 mm terrassebrædder:
• 17 gulvbrædder (J) a 295 cm

25 x 95 mm trykimpr. profi lbrædder:
• Cirka 250 m til beklædning af væggene og udhængene

Desuden:
• 55 vinkler a 3 x 48 x 90 mm
• 2 stabelhængsler
• Skruer og søm

OBS: Tømmerets dimensioner varierer!
Skær først delene til, når de skal bruges.

Til belægningen:

• 3 m² belægningssten
• Grus til underlag og fuger

Til taget

50 x 100 mm trykimprægnerede, uhøvlede planker:
• 2 spær (K) a 125 cm
• 6 spær (N) a 260 cm

45 x 95 mm høvlede reglar:
• 3 tagåse (P) a 320 cm

38 x 56 mm lægter:
• 6 taglægter (U) a 340 cm
• 4 lægter (V) til fastgørelse a 260 cm

25 x 100 mm uhøvlet gran:
• 1 taglægte (Y), 340 cm

25 x 150 mm trykimpr. brædder:
• 2 vindskeder (T) a 260 cm
• 2 sternbrædder (S) a 340 cm

Desuden:
• Cirka 10 m2 tagdækning til skur (her Decra-plader)
• Cirka 320 x 135 cm tagdækning over siddepladsen (her opalhvid Fast Lock)

Til døren

25 x 95 mm trykimprægnerede profi lbrædder:
• 7 brædder til dørbeklædning (F) a 200 cm

50 x 100 mm tømmer:
• 3 revler (G) a 75 cm

50 x 50 mm tømmer:
• 1 skråstiver (H)

Desuden:
• 2 stabelhængsler og 1 stalddørsgreb

Tidsforbrug

Cirka en uge

Pris

Cirka 4000 kroner uden belægningssten og tag

Sværhedsgrad

Sjovt og overkommeligt tømrerprojekt, hvis du har bygget lidt med træ før.

Tegning

Solid konstruktion

Ved at vælge de rette dimensioner gør du haveskuret langt stærkere end de fleste af de skure, du kan købe som samlesæt.

Log ind eller køb adgang

Log ind eller køb adgang

Døren bygges

Døren til skuret består af de samme profilbrædder (F), som skuret er beklædt med. Brædderne holdes sammen af tre revler (G) og en skråstiver (H). Skråstiveren skal vende, så den vender nedad i hængselsiden. Døren forsynes med lågeoverfald. For at døren skal kunne åbne og lukke, skæres bagsiden af noten af i den ene side, og feren skæres af i den anden side.

Log ind eller køb adgang

3D-model

3D-model

Log ind eller køb adgang for at se 3D-modellen

Haveskur med overdækning

Når du zoomer ind på modellen, kan du se, at den faktisk er ret simpelt opbygget.

Åbn 3D-model

3D-model

Log ind eller køb adgang for at se 3D-modellen

Udskæringer i de runde stolper

Det er en flot detalje, at der er skåret ud til spærene i de runde stolper til overdækningen.

Åbn 3D-model

3D-model

Log ind eller køb adgang for at se 3D-modellen

Simpel konstruktion

Inde bag ved beklædningen, kan man tydeligt se, at kosntruktionen er relativt simpel.

Åbn 3D-model

3D-model

Log ind eller køb adgang for at se 3D-modellen

Z'et forstærker døren

På bagsiden af døren kan du se, at der er monteret en lang skråstiver og nogle vandrette brædder, som ligner et Z.

Åbn 3D-model

3D-model

Log ind eller køb adgang for at se 3D-modellen

Hældning på taget

Med en god hældning på tagkonstruktionen er du sikker på, at regnvandet kan løbe af.

Åbn 3D-model

Video

TEKNIK: Stolper på række

Med en hjælpesnor får du dem til at flugte præcist

VÆRKTØJ: Sådan bruger du kap-geringssaven

I denne video kan du se, hvordan du indstiller og bruger saven, så du får fuld udnyttelse af den. Kapsaven er genial, når du skal save mange ens, korte snit på tværs af brædder og reglar. Du kan både save lige, vinklede og tiltede snit i bl.a. træ, metal, fibercement og laminat - gennemgående eller i præcis den dybde, du ønsker.

TEKNIK: Vinkel til større projekter

Den laver du nemt selv af tre brædder

TEKNIK: Snorlige skruer på beklædning

Med en boreskabelon går det hurtigt og bliver helt præcist

TIPS: Klods beklædningsbrædderne op

TIPS: Led vandet væk fra endetræet

Tips & Tricks

Magasin-artikel

Hent magasin-artikel

Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.

Din bestilling
Bestilling
Opret Profil
Bestilling
Du er ved at købe adgang til:
Byggevejledning: Sådan bygger du det perfekte haveskur
Total pris: null kroner
Mere for mindre?
Få over 1000 byggevejledninger og fuld digital adgang for kun 19 kroner
    • Adgang til over 1000 digitale byggevejledninger
    • Du kan opsige dit abonnement når som helt.
    • Efter tilbuddet fortsætter du i løbende abonnement til 79 kr. pr. måned
Kun 19 kr. første måned
Du skal indtaste dit fornavn
Indtast dit efternavn
Ugyldig e-mailadresse
Din adgangskode skal være mindst 6 karakterer
Vis
signup.credentials_form.terms_error
Tilbage
Log ind
Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis
Tilbage