Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Isoleret værksted fra A til Z

Print Gem artikel Du skal være logget ind for at gemme artikler

Et isoleret værksted er guld værd. Det kan bruges året rundt, og så kan du med ro i sindet opbevare batteridrevet værktøj, maling og spartelmasse, som ikke tåler frost, derude. Vi viser dig hele processen - fra støbning af fundament til indvendig beklædning.

Sværhedsgrad
Tidsforbrug
1 måned
Pris
85.000 kroner

Intro

Skal du bygge et værksted fra bunden, kan du lige så godt isolere det grundigt. Så kan du nemlig bruge det året rundt og trygt opbevare værktøj og maling derude uden at skulle bekymre dig om, hvornår nattefrosten sætter ind.

Vi starter med at støbe et solidt fundament af beton og fundablokke, hvor efter vi støber et tykt betondæk oven på to lag flamingoplader, med en samlet tykkelse på 30 cm.

Herefter bygger vi træskelettet, lægger tag på konstruktionen og beklæder det hele med brædder, som vi maler sorte.

Til sidst isolerer vi loft og vægge, som vi efterfølgende beklæder med henholdsvis tagkrydsfiner og OSB-plader.

Vejledning

Fundament

Låst indhold

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

1

Når du har målt op og sat snore, kan du gå i gang med at grave. Vi har lejet en minigraver. Det koster lidt, men skåner til gengæld ryggen og sparer dig for en masse arbejdstid.

2

Grav en 90 cm dyb rende til fundamentet målt fra terræn. Inden for renden graves der desuden 50 cm jord af for at gøre plads til selve gulvkonstruktionen.

3

Bland cement og støbemix i en tvangsblander blander i forholdet 1:7. Tilsæt vand, indtil betonen får en konsistens som tyk grød. Fyld derefter renden med 10-15 cm beton, og læg så armeringsjern i den våde beton.

4

Efter første støbning får betonen en god sjat vand og dækkes med plastik. Det mindsker risikoen for, at betonen tørrer for hurtigt og dermed sprækker.

5

Byg en støbeform, når første lag beton har tørret i 24 timer. Med formen kan du sikre dig, at renden bliver lige bred hele vejen rundt. Fyld den med beton, og træk den overskydende beton af.

6

Oven på den støbte rende sættes to skifter fundablokke (15 x 50 x 20 cm). Blokkene sættes i forbandt - dvs. det øverste skifte forskydes med en halv blok i forhold til det nederste.

Betondæk

Låst indhold

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

Vil du have et velisoleret skur, der forbliver frostfrit hele året, er det altaf-forbliver altaf gørende, at der ikke trænger kulde op gennem gulvet.

Vi støber derfor et betondæk efter alle kunstens regler. For at danne underlag for de tykke flamingoplader og for at modvirke opstigende fugt fra jorden lægger vi et 10 cm tykt lag leca-nødder. Oven på flamingoen placerer vi armeringsnettet på afstandsholdere, da vi gerne vil have armeringen til at ligge i midten af betondækket. Og så er det bare på med betonen.

1

Afret gulvet, og læg to lag flamingo­ plader plader på 15 x 120 x 120 cm forskudt af hinanden. På den måde undgår du, at kulden kan trænge op gennem pladerne og danne en kuldebro.

2

Læg armeringsnettene ud, så de dækker al flamingoen. Ved at lægge nettene på nogle særlige afstandsholdere sikrer du dig, at de bliver hævet 5 cm og dermed kommer til at ligge midt i betonlaget. Nettene måler 150 x 250 cm.

3

Bland cement og støbemix i forholdet 1:7, på samme måde som du gjorde, da du støbte fundamentet. Denne gang bør du dog tilføre blandingen lidt mere vand, så betonen bliver mere flydende. Sørg for at vibrere betonen på plads, så den fordeler sig om armeringsnettet og ikke danner luftlommer. Vand gulvet efter endt støbning, og dæk det af med plastik.

Trækonstruktion

Låst indhold

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

Selve skelettet er forholdsvis simpelt. Det består af en bundrem, som er fastgjort til fundamentet, fire hjørnestolper, en toprem og en masse lodrette reglar mellem de to remme.

Oven på fastgøres spærene med vinkelbeslag, inden tagpladerne kan monteres med rustfri skruer oppefra.

1

Klæb en strimmel murpap på oversiden af hele fundamentet. Pappet beskytter trækonstruktionen mod optrængende vand fra fundamentet.

2

Fastgør bundremmen (B) til fundamentet med betonbolte og gevindstænger. Gevindstængerne monteres ved at bore et hul på 12-15 cm i fundamentet og herefter lime dem fast med en tokomponent klæbemørtel.

3

Montér hjørnestolperne (A) på bundremmen (B) med vinkelbeslag. Beslagene er nemme at arbejde med og sikrer, at stolpen er solidt fæstnet til bundremmen.

4

Vi brugte et særligt stolpevaterpas til at sikre os, at stolperne (A) var i vater. En forkert placeret stolpe er nok til at svække konstruktionen og besværliggøre resten af byggearbejdet betydeligt.

5

Oven på hjørnestolperne monteres topremmen (B) - ligeledes med vinkelbeslag. Herefter monteres de lodrette reglar (C), som kommer til at udgøre væggen med 60 cm’s mellemrum. Reglar-ne gøres både fast i top- og bundremmen med vinkelbeslag.

6

Montér vinkelbeslag til spærene på topremmen (B). Ved at skrive på træet er det nemmere at holde styr på, hvor spærene skal ligge.

7

Læg spærene (D) på topremmen (B) med en afstand på 45 cm, og fastgør dem med vinkelbeslag. For at gøre plads til et ovenlysvindue skal de to midterste spær dog her have en afstand på 60 cm.

8

Taget bygges af tagkrydsfiner med fer og not. Krydsfineren lægges i forbandt og skrues fast i spærene (D) oppefra med rustfri skruer. Det er vigtigt, at feren bliver trykket helt ind i noten, så samlingen bliver tæt.

9

Et vindue placeres i endevæggen, og der tjekkes, at det både er i lod og vater. Her er det rart at være to. Fastgør det med karmskruer, og tjek, at det ikke rykker sig imens.

Beklædning og tag

Låst indhold

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

Et værksted må gerne dufte af savsmuld og værktøj og en lille smule af olie, og så skal det selvfølgelig tage sig bedst muligt ud udefra.

Vi har derfor valgt at beklæde vores værksted med beklædningsbrædder af trykimprægneret fyr med fer og not. De slutter tæt, er nemme at montere og giver en flot facade, når først de får en omgang sort træbeskyttelse.

1

Montér sternbrædderne (G). De udgøres af tre brædder: et overstykke, et mellemstykke og et understykke, som tilsammen leder vandet effektivt væk.

2

Ved tagets afslutning monteres trekantlister (E). Listerne skrues fast og har til formål at danne underlag for tagpappet, som ikke tåler skarpe knæk.

3

Beklæd skuret med beklædningsbrædder (H) af tryk­ imprægneret fyr med fer og not. Brædderne skrues fast i de bagvedliggende, vandrette klemlister (F).

4

Vi lader beklædningsbrædderne (H) fortsætte oven over vinduet, selvom tagudhænget beskytter mod regn og slud. Det giver et flot og samlende udtryk.

5

Under vinduet limes et aluprofil med drypnæse fast. Profilet leder vandet væk fra facaden, og limen tætner desuden den bagvedliggende konstruktion, så kraftig slagregn ikke kan trænge ind.

6

Montér et insektnet, hvis du vil forhindre ubudne gæster i at trænge ind i isoleringen. Når nettet sidder, som det skal, lukkes der af med 2-3 beklædningsbrædder (H) med ca. 1 cm’s mellemrum, så luften kan

7

Mal beklædningsbrædderne (H) og resten af træværket to gange. Vi har valgt en mat, sort træbeskyttelse, som vi påfører med både pensel og rulle. Rullen er god til de store flader, mens penslen er nødvendig for at komme ind i alle revner og sprækker.

8

Oppe på taget skal der skæres ud i tagpladerne og bygges en træramme, som vinduet kan placeres i. Indersiden af trærammen skal have samme mål som hullet i taget.

9

Vi fik en fagmand til at brænde tagpap på hele taget. Når der skal brændes, skal der nemlig en fagmand til - og så fik vi desuden 15 års produktgaranti på tagpappet. Du kan dog også vælge en særlig tolagstagpap beregnet til gør det selv-folket, hvis du selv ønsker at lægge det.

Indvendig beklædning

Låst indhold

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

For at holde værkstedet frostfrit, så vi med ro i sindet kan opbevare både maling, spartelmasse og batterier derude, isolerer vi både loft og vægge med 95-mm-stenuldsisolering.

Vi beklæder loftet med tagkrydsfiner med fer og not. Det giver et stærkt loft med tætte samlinger. På væggene monterer vi OSB-plader, som ud over at lede tankerne hen på et rigtigt snedkerværksted også har den fordel, at der kan skrues direkte i dem uden brug af plugs.

1

Forstærk vægkonstruktionen på hver side af vinduet med en tværgående reglar (C). Ved at mærke grundigt op på den og skære den til på en kapsav kan du få den til at sidde godt i spænd. Træ er et levende materiale, og et vindue, der bliver åbnet og lukket år efter år, skaber en masse små vrid i konstruktionen, så afstivning er en god investering.

2

Isolér væggene. Vi har brugt 95-mmstenuldsisolering og efterfølgende beklædt væggene med OSB-plader uden fer og not.

3

I loftet lægges også 95-mm-stenuldsisolering. For at holde isoleringen oppe, indtil loftspladerne bliver monteret, har vi trukket ståltråd på tværs af spærene (D).

4

Der holdes lidt afstand mellem lofts-isoleringen og tagpladerne, så luften kan cirkulere. For enden af spærene (D) er der desuden monteret “vindstopplader”, som forhindrer vinden i at blæse direkte ind.

5

Beklæd loftet med plader af tagkrydsfiner ner med fer og not. Når du støder pladerne sammen og skruer dem fast i spærene, får du en både tæt og stærk loftskonstruktion.

6

Når loftspladerne er monteret, kan du fluks gå i gang med at indrette værkstedet. Med malertape får du en god fornemmelse af, hvor meget reoler, arbejdsborde og værktøjer fylder i landskabet.

Materialer

Træ

  • Stolper (A), trykimp., 100 x 100 mm
  • Top- og bundremme (B), høvlet spærtræ, 45 x 125 mm
  • Reglar (C), 45 x 95 mm
  • Spær (D), høvlet spærtræ, 45 x 195 mm
  • Trekantlister (E), 50 x 50 mm
  • Klemlister (F), trykimp., 25 x 50 mm
  • Sternbrædder (G), trykimp., 25 x 125 mm
  • Beklædning (H), trykimp., 21 x 120 mm
  • Tag- og loftsplader, tagkrydsfiner, 18 mm med fer og not
  • 15-mm-OSB til indvendig beklædning

Desuden

  • Vindue, tagpap, vindpap, murpap, isolering, aluinddækninger, vindstopplader, vinkelbeslag, skruer, karmskruer, gevindstænger, bolte, klæbemørtel, armeringsnet, beton, afstandsholdere, aluprofil m. drypnæse, flamingoplader, fundablokke og lecanødder.

Specialværktøj

  • Kap-/geringssav og stolpevaterpas

Tidsforbrug

En måneds tid for to personer.

Pris

Ca. 85.000 kr. (for ca. 30 m²) - inkl. profhjælp og bortkørsel af jord.

Sværhedsgrad

Det kræver alsidighed at bygge et værksted af denne kaliber. Du skal både mure, isolere og arbejde i træ.

Video

TEKNIK: Montering af vinkelbeslag

Vend beslaget rigtigt og giv samlingen optimal styrke

TIPS: Klods beklædningsbrædderne op

TEKNIK: Snorlige skruer på beklædning

Med en boreskabelon går det hurtigt og bliver helt præcist

TIPS: Led vandet væk fra endetræet

TIPS: Præcis tilpasning af isolering

Tips & Tricks

Magasin-artikel

Hent magasin-artikel

Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.

Din bestilling
Bestilling
Opret Profil
Bestilling
Du er ved at købe adgang til:
Byggevejledning: Isoleret værksted fra A til Z
Total pris: null kroner
Mere for mindre?
Få over 1000 byggevejledninger og fuld digital adgang for kun 19 kroner
    • Adgang til over 1000 digitale byggevejledninger
    • Du kan opsige dit abonnement når som helt.
    • Efter tilbuddet fortsætter du i løbende abonnement til 79 kr. pr. måned
Kun 19 kr. første måned
Du skal indtaste dit fornavn
Indtast dit efternavn
Ugyldig e-mailadresse
Din adgangskode skal være mindst 6 karakterer
Vis
signup.credentials_form.terms_error
Tilbage
Log ind
Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis
Tilbage