Klimaskærmen er teknikernes ord for tag og ydervægge. For os selvbyggere er det meget mere. Det er husets ansigt. Det er en hilsen til naboer, det er en velkomst til gæster. Det er selvbyggerens visitkort.

Har du fulgt med i de første fem afsnit af beretningen om vores sommerhus, ved du, at vi i sidste nummer af Gør Det Selv satte vinduer ind i de vægelementer, som huset er samlet af. Elementer, som vi byggede hjemme pa? værkstedet med dampspærre og indersiden af væggen monteret.