Så din bilrude også sådan her ud i morges?

Så din bilrude også sådan her ud i morges?

En frossen bilrude er altid irriterende, når du skal ud og køre. Men med få midler kan det faktisk lade sig gøre at fjerne is fra bilruden uden de store problemer og uden det besværlige arbejde med en isskraber.

I stedet for at købe dyre sprays med isfjerner, kan du faktisk nemt lave din egen til bare en brøkdel af prisen.

Sådan laver du din egen isfjerner

Det eneste du skal bruge er:

  • En femliters dunk til at blande din isfjerner i
  • En forstøverflaske
  • 2 kg fugtfjerner (kalciumklorid), der kan købes i Matas

Bland de to kilo fugtfjerner med 3 liter vand i din femliters dunk, og ryst til al fugtfjerneren er opløst i vandet. Fyld din nyblandede isfjerner på forstøverflasken, og se hvordan isen hurtigt fjerner sig fra ruden, når du sprayer blandingen på dine tilfrosne bilruder.