Sæbekassebiler

Tre flotte sæbekassebiler på stribe – alle bygget efter vejledningen i Gør Det Selv fra 1983.

For 30 år siden bragte vi artiklen "Alle tiders sjove veteranbil" med arbejdstegning og trin for trin-vejledning til at bygge en flot sæbekassebil.

"Børnene vil elske denne høje, gamle Ford, der er et dejligt stykke robust legetøj. Let at skubbe for selv mindre børn – og sikkert, fordi bilen har et rigtigt styretøj," lovede teksten.

Sæbekassebil artikel

Den originale artikel fra 1983.

På jagt i det støvede arkiv

Frank Kristensen, mangeårig Gør Det Selv-abonnent, læste historien og besluttede sig for at bygge en sæbekassebil til sine to sønner. Bilen blev flittigt brugt, men er med årene gået noget i forfald.

Sæbekassebil gammel

Den gamle sæbekassebil stod ikke til at redde.

Nu har Frank fået børnebørn, og vil derfor gerne bygge en ny sæbekassebil til dem. Desværre havde han ikke længere bladet liggende, så han henvendte sig til os på redaktionen. Vi stod på hovedet i arkivet og fandt artiklen, der blev trykt helt tilbage i 1983.

Sæbekassebil

Trin for trin-billeder fra Franks bilværksted.

Tre sæbekassebiler på stribe

Frank har nu bygget ikke bare ét, men hele to eksemplarer af den fine sæbekassebil, og både børnebørnene og deres fædre er meget begejstrede. Det gælder naturligvis også Frank selv:

"Jeg er rigtig glad for at have genoplevet det med at bygge bilen igen 29 år efter. Jeg har moderniseret lidt ved køleren denne gang :o)," fortæller den stolte bilbygger.

Byg selv sæbekassebilen

Har du fået lyst til selv at bygge bilen, så kan du nu hente den originale artikel med byggevejledningen. Måske et hyggelig projekt til efterårsferien?