Byggevejledning
Let
Svær
Her bygger vi træsiderne cirka 40 cm høje. Du kan selv bygge dem højere eller lavere. Det vigtigste er, at de sidder forsvarligt fast.

Her bygger vi træsiderne cirka 40 cm høje. Du kan selv bygge dem højere eller lavere. Det vigtigste er, at de sidder forsvarligt fast.

Forhøjede sider til traileren er et must til gør det selv-manden, som jævnligt transporterer byggematerialer eller haveaffald. Men hvis du nogensinde har undersøgt sagen nærmere, ved du, at ekstrasider til traileren kan være en kostbar investering på den kedelige side af 2.000 kr. Og det er altså bare ved en lille, almindelig trailer som den, vi tager udgangspunkt i her.

Heldigvis skal der ikke så meget til at bygge nogle solide trailersider selv, og vi har udviklet en smart konstruktion, som ikke bare er nem at bygge, men også ganske fornuftig i indkøbspris. Alt det kræver er en bunke brædder, fire hægtelukkere med krumjern og en æske skruer til en samlet pris på ca. 600 kr.

Redaktionen anbefaler: Skift hjullejer på din trailer

Det siger loven

Konstruktionsændringer af køretøjer skal altid godkendes af myndighederne i den nærmeste synshal. Men da vi netop ikke laver ændringer på trailerens konstruktion og blot tilføjer nogle høje træsider, tæller de blot som almindelig last. Derfor må du gerne køre rundt med dine egne hjemmebyggede træsider, så længe de sidder forsvarligt fastgjort, og trailerens samlede last inklusive træsiderne holder sig under den godkendte lastevægt.

Hent byggevejledningen og få en trin for trin-guide

I byggevejledningen får du en komplet materialeliste, og vi viser, hvordan du bygger træsiderne til traileren. Du kan se, hvordan du:

  • bygger siderne, der let kan afmonteres igen
  • monterer lukketøjet, så du kan låse affaldet sikkert inde
  • monterer styrestolperne, så træsiderne sidder fast