Når du får brædderne leveret, bør du opbevare dem i et rum, der temperatur- og fugtmæssigt svarer til det rum, hvor de senere skal lægges.

Som tommelfingerregel bør de ligge i en uge, men tjek med producentens anvisninger.

Samtidig skal du huske, at gulvet først må pakkes ud, lige inden det skal lægges. Følges denne anvisning, kan du lægge gulvet, uden det skrumper eller udvider sig på grund af omgivelserne.