Let
Svær

Du skal ikke lade dig afskrække af, hvis nogen i din omgangskreds eller i byggemarkedet fraråder, at du selv går i gang med at lægge store klinker. For sværere er det heller ikke. I første omgang handler det om, at underlaget skal være i orden – ellers ses de mindste niveauforskelle tydeligt. Men lægningsteknikken kræver også, at du er meget omhyggelig. Klinkerne, som vi har brugt, kaldes kalibrerede klinker. De er nemlig fremstillet med en særlig teknik, hvor klinken først bliver skåret til efter brændingen. Derved bliver de enkelte klinker lige store i modsætning til normale klinker, som bliver skåret til før brændingen. Det gør, at klinkerne ofte har varieret størrelse pga. af svind under brændingen. Men den specielle fremstillingsproces gør også de kalibrerede klinker dyrere – typisk 20-25 pct. Du kan få kalibrerede klinker i alle størrelser, men hvis du som os vælger 60 x 60 cm, skal rummet skal have en vis volumen. Men da køkkenet på disse sider er på 20 m2, var det oplagt at lægge dem på det nyrenoverede underlag.