Et ubehandlet trægulv er flot, men det skal passes og plejes, hvis det skal forblive flot. Det er langt lettere med lakerede gulve, der faktisk bare har brug for en fugtig klud. Hvis du vil gøre gulvvask til en lettere opgave, kan det godt betale sig at behandle gulvet med lak.

Rens træet

Inden du vasker gulvet, er det en rigtig god ide at give det en trærensning. Det er et rensemiddel, der opløser gamle sæberester og snavs. Det betyder, at træets porer står helt åbne bagefter, og det gør gulvet klar til en rigtig grundig vask. Når gulvet har fået en omgang trærens, skal det have lov til at stå og tørre i mindst fem timer, inden du vasker gulvet med natursæbe eller hvidpigmenteret sæbe.

Overvej en ludbehandling

Hvis du vil give dine trægulve en behandling, så de bliver mere modstandsdygtige og afvisende over for skidt og smuds, kan du overveje at behandle dem med lud. Det mætter træet og forhindrer det i at gulne, som det ofte sker for ubehandlede trægulve. Lud er godt til de lysere træsorter, fyr, gran, ask og bøg. Mørkere træsorter og bejdset træ kan ikke ludbehandles.

To spande

Bruger du to spande, når du vasker trægulvet? Det bør du i hvert fald gøre. Én til det rene vand med sæbe og én til det beskidte vand fra gulvet. Selv det mest beskidte gulv kan komme til at skinne igen, hvis du bruger skrubben eller en grov svamp til at frigøre skidtet. Til sidste kan du bruge gulvkluden til at vaske over gulvet en sidste gang, så det kommer til at skinne.

Gulvet kan behandles på mange måder

Hvis du har et ubehandlet gulv, men gerne vil give det noget mere farve, kan du overveje at bejdse det.

Hent artiklen og læs meget mere om gulvvaske og bejdse af gulve.