Byggevejledning
Let
Svær

Når Christian på ét år smider rundt med sit legetøj, så behøver far ikke være nervøs for, at det fine nye gulv i stuen bliver ødelagt. Det er af bambus, og er der noget, bambus praler af, så er det sin helt usædvanlige styrke og hårdhed.

Det ry skal der mere end et stykke slaglegetøj til at slå skår i. Den hårde bambus har man hidtil kun lagt på sit gulv i form af parketstave og i de senere år som slidlag på lamelparket. Men gulvet under Christian er massivt, lagt direkte på bjælkerne og skruet fast med skjulte skruer. Og det var faktisk ikke svært at skrue sådan et gulv op.

Det svære, det er at forvandle den rå bambus til 19 mm planker med fer og not. Men det er på plads, og du behøver ikke spekulere over, at den blev skåret i strimler, der blev blødgjort med varme og samlet med lim.

Men det er godt at vide, at plankerne er så hårde, at du skal bore for, før du sætter skruer i gulvet – mens du kan save det med en fukssvans.