Men det gamle gulv kan reddes, uden at det tager skade. Et skrabejern, en rystepudser, grundrens, højglanslak og knofedt er alt, hvad du behøver for at give gulvet nyt liv.

Sådan redder du trægulvet:

  • Med et skrabejern fjerner du løs lak.

  • Også i hjørnerne og langs kanterne skal den løse lak fjernes.

  • Gulvet slibes med en rystepudser.

  • Gulvet skures grundigt med grundrens.

  • Lad gulvet tørre helt.

  • Når gulvet er helt tørt og støvfrit, kan det lakeres.

TIPS: Nem lak

En vandbaseret gulvlak med højglans er nem at arbejde med. Den er let at påføre, hurtigtørrende, lugtfri og gulner ikke. Tørretiden ved stuetemperatur er en time, og der kan slibes eller genbehandles efter seks til otte timer.

Vil du hellere have et mere mat gulv, vælger du ganske enkelt en lak med mindre glans.