Intro
Vejledning
Området med ormehuller renses for løs maling med en stiv børste for at sikre en god bund at spartle på. Husk at støvsuge, inden du spartler.
Fyld hullerne med spartelmasse. Den trykkes ud i små portioner og spartles på langs ad brædderne. Træk så meget som muligt af, så du begrænser slibearbejdet. Lad nu spartelmassen tørre et døgns tid.
Slib gulvet, hvor du har spartlet. Du skal vente med at slibe, til spartelmassen er helt tør. Slib først med korn 60-80 og derefter med korn 120-150. Så får du en helt glat overflade.
Nu skal gulvet gøres grundigt rent. Først med støvsuger, bagefter skal det vaskes med en hårdt opvredet klud, så du sikrer dig, at alt støv er væk, og du har en ren bund at male på.
Tidsforbrug
1-2 timer (ekskl. tørretid)
Pris
Cirka 150 kroner, men det afhænger af omfanget.
Sværhedsgrad
En let og overskuelig opgave, hvor alle kan være med.