Brædderne kan saves ud på flere forskellige måder. Men for det meste er de enten spejlskårne eller planskårne. Ved planskårene brædder lægges snittet på langs af træet, men aldrig igennem træets midte. Årringene bliver skåret igennem og kan ses som bølgende figurer på snitfladen. Spejlskårne brædder skæres også på langs af træet, men i et plan gennem stammens midte. På spejlskårene brædder ses årringene derfor som tætliggende parallelle linjer. Først når brædderne er skåret op, er det muligt at se eventuelle fejl. Det er oftest store døde knaster, harpikshuller eller skævheder, der gør dem ubrugelige.

Til slut bliver de derfor sorteret i forskellige kvaliteter.Fra fabrikken bliver gulvbrædderne tørret, inden de sendes ud i handelen. Tørringen sker både i tempererede lagre og ved at presse fugten ud ved hjælp af damp og tryk.

De tre mest solgte trægulve er enten massive gulvbrædder, parketbrædder eller lamelbrædder. De massive gulvbrædder er ofte skåret af gran, fyr, douglas eller pitchpine eller de mere hårde trætyper eg og merbau. Fælles for dem er, at de er udstyret med fer og not, der er placeret nærmest undersiden af brættet. Mange brædder har heldigvis også en underpløjning på en halv millimeter. Den sikrer, at brædderne når helt tæt sammen på overkanten.

Desuden er de ofte med afspændingsspor, der hindrer dem i at slå sig. Disse spor skal ikke forveksles med et eventuelt styrespor, der kun er medvirkende til at styre brættet under fabrikationen.

Brædderne fås normalt i bredder fra 75 til 180 mm og i tykkelser fra 14 til 30 mm. De tykkeste bliver ofte solgt som plankegulve, hvilket er lidt misvisende, da planker i høvlet tilstand skal være mindst 42 mm tykke for at kunne kaldes planker.Massive gulvbrædder er ofte meget varierende, bl.a. med hensyn til knaster. Der kan være mange, få, store eller små knaster eller næsten igen. Det giver et flot spil i det nylagte gulv.

En anden stor fordel ved massive gulvbrædder er, at bræddernes slidlag er så tykt, at de kan slibes ned adskillige gange. Parketbrædder har langt hen ad vejen de samme egenskaber og kvaliteter som de massive gulvbrædder. Parketbrædder er enkeltstave, som er sat sammen til brædder. Det er oftest to, men nogle gange også tre stave, der fra fabrikken er samlet med en speciel svalehalesamling.

Brædderne har fer og not og kan lægges på samme måde som massive gulvbrædder – altså som et bærende gulv på strøer. I de fleste tilfælde kan parketbrædder også lægges som svømmende gulv. Parketgulve er meget stabile og hårdføre og bruges derfor steder, hvor der er meget trafik og derfor stor belastning. Derudover vil du typisk med parketbrædder få et gulv med mere spil i overfladen end de fleste andre gulvtyper.

Lamelbrædder hører til de mest populære i disse år, da de både er billige og nemme at arbejde med. Lamelbrædder er oftest bygget op i tre lag. Et bundlag af nåletræ med fibrene i brættets længderetning. Et midterlag af mdf-plade, krydsfiner, hårdttræ eller nåletræ og øverst et slidlag i den ønskede træsort.Slidlaget er enten af finér, så det ligner et almindeligt gulvbræt, eller af finér, der er opdelt, så det ligner parket. På grund af den specielle 3-lagsopbygning er brædderne meget stabile, hvorfor de sjældent slår sig.

Lamelbrædder fås i tykkelser fra 14 mm til 22 mm. Hvis der er mindst 22 mm tykke, kan de lægges på strøer ellers skal som her lægges som svømmende gulv.Ulempen ved lamelbrædder er, at slidlaget ofte er meget tyndt, hvilket begrænser den gulvets levetid, da det kun kan slibes et par gange. Når du vælger lamelbrædder, bør du derfor gå efter brædder med et slidlag på mere end 2 mm.