Benyt en stump af det gulv, som du er ved at lægge. Skær et stykke af på ca. 15 cm, så der bliver en god stor flade at fordele presset på. For at få en glat slagflade skæres feren af, mens noten beholdes. Noten på bankeklodsen placeres omkring feren på det bræt, der skal lægges, og så slår du gulvbrættet på plads, så samlingen bliver helt tæt. Herefter fastgøres brættet.

Denne bankeklods er simpelthen den enkleste, du kan få, og den passer perfekt til de gulvbrædder, du er ved at lægge.