Men det kan ske, at du skal vende gulvets læggeretning, fx hvis du skal rundt om en væg eller gennem en dør. Det betyder, at du ikke mere har en fer at skrue gulvet fast i. Men det problem kan klares med en såkaldt løs fer.

Den løse fer placeres simpelthen i noten og skrues fast som ved alle andre brædder. Herefter har brættet den rigtige retning, og lægningen fortsætter som vanligt. Løse fer fås i mange dimensioner, og du skal sørge for at vælge en, der svarer til notens tykkelse, så den løse fer sidder stramt i noten.