Video
Let
Svær

Når du vil sætte en hurtig og pæn prop i gulvet, kan du ofte bruge et stykke rundstok. Det er let - når du kender de tips, der sikrer, at proppen passer og ikke falder ned igennem.

Bestil Gør Det Selv og få adgang til alt indhold >>

SÅDAN LUKKES HULLET:

1. Vi fremstiller selv et vigtigt værktøj til projektet: den borelære, der styrer boret, når vi skal ned i gulvet

I al sin enkelhed et stykke krydsfiner, hvor vi har boret hul med vores forstnerbor, der har samme diameter som rundstokken.

2. Og så borer vi ned i gulvbrættet – men kun halvt ned

Hullet i gulvet er 38 mm, så vi bruger et 44 mm forstnerbor. Den type bor udmærker sig netop ved, at det kan efterlade en flad bund – eller her en krave – som vores prop kan hvile på.

3. Så kommer vi godt med lim på enden af rundstokken og slår den forsigtigt i

Inden da har vi tjekket, om den passer – vi skulle faktisk slibe lidt af, før den kunne være der.

4. Med en listesav skæres stokken af næsten i plan med gulvet, men uden at ridse overfladen

Her holder vi bladet fri af gulvet med en tynd plade. TIPS: Har du en multicutter, er den virkelig nem at skære stokken over med.

5. Til sidst stemmes og slibes stedet helt jævnt med slibepapir korn 120

Står proppen meget lys i forhold til det omgivende træ, kan du gnide med lidt kaffegrums, så den får samme patina som resten af gulvet.