Så slipper du fx for at være en af de 14 procent, der får hjemmet hærget af brand på grund af en fejl i el-installationer eller elektriske apparater. Og du sikrer, at huset ikke mister værdi på grund af ulovligt og dårligt udført gør det selv-arbejde.

Over alle andre regler gælder, at du kun må tage fat på de tilladte opgaver, hvis du ved, hvad du gør. Har du ingen anelse om, hvad forskellen på de blå og brune ledninger er, skal du med andre ord holde fingrene helt væk. Læs med her og få et overblik, så reglerne er lettere at overskue.