Startpakken til din snedkerkarriere
Du kender dem sikkert godt. Du har måske endda flere af dem og bruger dem til forskellige grovere opgaver. Men vidste du, at mange af værktøjerne her har skjulte talenter?
KAP-/GERINGSSAV
Kap-/geringssaven kan afkorte lægter, lister og brædder, men den kan også lave skrå snit i helt præcise vinkler og på flere ledder. Med et længdestop kan du save mange emner i præcis samme længde, og med dybdestoppet kan du lave indsnit i en præcis dybde, så du fx kan lave flotte og præcise bladsamlinger.
OVERFRÆSER
Overfræseren er en lille tryllestav, der giver dit arbejde den perfekte finish, og som kan fræse spor i et tempo, som ingen anden metode kan overgå. Du kan afrunde kanter, fræse dele af et stykke træ væk med milli meterpræcision, fx for at nedfælde hængsler, eller fræse spor til en skydelåge eller en saftrille i et skærebræt.
SØJLEBOREMASKINE
Når der skal bores huller til stole-eller bordben eller til andet, der kræver stor præcision, kan det ikke gøres med en håndholdt boremaskine. Søjleboremaskinen sikrer, at du borer præcis lodret. Den har dybdestop, der sikrer, at du kan bore i nøjagtig den dybde, du ønsker. Denne maskine har du måske ikke, men en borestander til at sætte en traditionel boremaskine i kan også gøre det. Og den er noget billigere.
STIKSAV
Stiksaven kender du. Den kan lynhurtigt skære lister og andet over og også bruges på steder, hvor en større sav er besværlig at bruge, fx når der skal saves hul til en vask i en bordplade. Men stiksaven er først og fremmest en mester til rundinger og kurvede snit. Og har du flere klinger, udvider du også mulighederne.
ELHØVL
Elhøvlen er nemmere at bruge for den uøvede bruger end den klassiske skrub- eller pudshøvl. Elhøvlen er suveræn, når der skal nappes en bid af en dør, der binder. Men i snedkerværkstedet kan den også rette en hjemmelavet limtræsplade og tage de første grove spåner, inden excentersliberen tager over. Den høvler ru lægter om til møbellister og kan affase kanter på lister og brædder.
EXCENTERSLIBER
Excentersliberen er den mest solgte slibemaskine. Sålens rystebevægelser, som vi kender fra rystepudseren, kombineret med excenterrotation fjerner slibespor og giver en glat, ensartet flade. Med korn 40 er den en grovæder, men den kan med korn 240 pudse dine mesterværker fuldkommen glatte.
DYKSAV MED FØRINGSSKINNE
Dyksaven ligner en rundsav, men den er så meget mere. Den kører nemlig i en føringsskinne og saver helt ind til skinnens kant. Du slipper altså for at beregne afstanden fra rundsavens sål og ind til savklingen. Du lægger bare den skridsikre føringsskinne op langs dine markeringer og saver. Saven kan hældes mellem 0 og 45 grader (47 grader på visse modeller) til skrå snit.
8 basisteknikker
Før du starter værktøjet, er der nogle teknikker, du lige skal kende til. Teknikker, som du får brug for, når du skal bygge de tre - og mange andre - flotte ting i træ.
Stiksaven: Sav ligeud, og sav i kurver
Stiksaven er ikke den bedste til de lige snit, når vi kræver snedkerpræcision. Men indimellem er det alligevel den, der bedst kan komme til, og så må den have støtte.
De kurvede snit er til gengæld stiksavens kernekompetence - det kræver blot den rette klinge.
At køre ligeud med en stiksav stiller lidt krav til maskinen, der ikke er designet til lige netop den opgave. Men med hjælp fra parallelanslag eller en retskinne er det muligt at save efter en lige opstreget linje. Den kræver en bred klinge med ret grove tænder.
Kurvede snit bringer stiksaven i sit es. Den fintandede kurveklinge leverer skarpe og bløde kurver, og den er nem at styre efter savestregen. De fine tænder sikrer et pænt snit, der ikke flosser, også i krydsfiner på tværs af åretegningen.
Kap- og geringssaven: Længdestop, når du skal gentage
Med et længdestop på din kap-/geringssav slipper du for at skulle måle hvert enkelt bræt op, hvis du fx skal save en hel stribe brædder til plankeværket eller lister til en ramme.
Skal længden ændres, flytter du blot en klods og en skruetvinge.
Byg et lille bord i forlængelse af savens eget. Klodser under pladen sikrer eksakt samme højde som savens arbejdsbord. Den lodrette kant ligger i flugt med savens.
Spænd en træklods fast med en tvinge, så det, du saver over, får præcis den længde, du ønsker. Nu kan du save på samme længde igen og igen uden at måle.
Kap- og geringssaven: Dybdestop, når du skal lave samlinger
Dybdestoppet standser klingen, inden den saver helt igennem emnet. Hvor langt den skal skære ned, justerer du på en fingerskrue.
Du skal save i samme dybde i hele emnets bredde. Derfor skal emnet skubbes lidt frem, så det er midten af klingen (der går dybest ned), der saves med.
Her vil klingen save halvt ned i træet. Det har du brug for til en klassisk bladsamling, hvor to stykker træ samles hak i hak.
Nu kan du save en stribe snit tæt ved siden af hinanden og i samme dybde. Så er det nemt at fjerne træet med et skarpt stemmejern.
Kap- og geringssaven: Geringssnit, når du vil samle på skrå
På savens drejeborde er der trykt en skala med faste trin i de mest anvendte positioner: 0, 15, 22½, 30 og 45 grader. Geringssnittene giver perfekte og præcise samlinger, når to stykker træ er skåret i samme vinkel.
Klingen er tiltet 45 grader mod venstre. Med det snit kan du fx lave hjørnesamlinger af plader eller samling af fodlister i et vinkelret hjørne.
Så tæt bliver samlingen, når begge emner er skåret på 45 grader og stødt op mod hinanden.
Overfræseren
Det er fræsejernene, der laver arbejdet; overfræseren får dybest set blot jernet til at snurre rundt. Der findes et hav af profiler med kuglelejestyr til runding af liste- og pladekanter. Og der findes utallige notfræsejern i forskellige diametre og længder. Køb et “begyndersæt” til en fornuftig pris, og køb så de langt dyrere specialfræsejern, hvis du senere får brug for dem.
Overfræseren: Kantfræsejern til runde hjørner
Kuglestyret er kantfræsejernets kendetegn. Det betyder, at du kan føre overfræseren langs en pladekant uden hjælpemidler. Kuglen kører mod pladens kant, mens hjørnerne bliver rundet.
Fræsejernet tager her kun få millimeter af kanten. Det giver en pæn afslutning og gør kanten mindre sårbar over for stød og slag, men det har ikke en decideret iøjnefaldende effekt.
Sænker du samme jern en smule mere i overfræseren, får du en mere markant og dekorativ affasning. Den kan fx bruges på undersiden af bordplader eller på kanten af bogkasser for at gøre dem “slankere”.
Overfræseren: Notjern til riller og udfræsninger
Notjernet kræver støtte. Parallelanslaget lader dig fræse en rille (not) mellem 0 og 10 centimeter inde på emnet. Vil du længere ind, skal du føre overfræseren langs en retskinne.
Her fræser vi med et Ø 4 mm notjern, der frembringer en rille et lille stykke fra kanten. Med et bredere notjern kan der fx laves riller til en skydelåge i et skab.
En rille i alle kassens fire dele giver mulighed for at skyde en tynd bagbeklædning ind i de tre samlede dele, hvorefter du limer den sidste side på.
Overfræseren: Kopiring til præcise udfræsninger
Notfræsejern kan du ikke styre på fri hånd. Men det betyder ikke, at de kun kan bruges til lige riller. For i stedet for at føre overfræseren langs en retskinne eller med et parallelanslag kan du bruge en kopiring.
Kopiringen burde måske hedde en afstandsring, for den lægger en afstand rundt om fræsejernet, så fræseren kan køre langs med en skabelon. Det kunne fx være en plade, der er lidt mindre end dit spækbræt, så du kan lave en saftrille ved at køre overfræseren med notjernet rundt om pladen, mens den ligger oven på spækbrættet.
Du kan købe kopiringe til de fleste mærkevare-overfræsere. Det er vigtigt, at fræsejernet kan køre frit rundt inde i kopiringen.
Afstanden mellem ydersiden af kopiringen og fræsejernet skal regnes med, når du bygger en skabelon.
Eksempel: Vi vil fræse en halvcirkelformet bue med radius 5 cm (inderste cirkelslag). Da afstanden mellem kopiring og fræsejern er 0,5 cm, skal skabelonen have en radius på 5,5 cm (yderste cirkelslag).
Fræseren fører vi langs buens kant.
Bemærk afstanden fra skabelonen (øverste plade) til fræsesporet i den nederste plade. Fræsedybden kan justeres, så du kan fræse igennem hele pladen på én gang.
Elhøvlen
Elhøvlens hurtigtroterende kutterknive gør et stykke ru planke til træ i møbelkvalitet i en susende fart. Spåntykkelsen kan justeres fra grov til fin.
Rillerne i elhøvlens sål bruges til at styre høvlen med, hvis du vil affase (høvle) liste- og pladekanter.
Her er kanten høvlet (affaset). Den affasede kant er ikke lige så sårbar og splintrer ikke så nemt som en skarp kant. Hvis emnet skal males/lakeres, får malingen bedre greb end i en skarp kant.
