Let
Svær
Med lidt øvelse kan du selv lodde dine zinktagrender og spare mange penge.

Med lidt øvelse kan du selv lodde dine zinktagrender og spare mange penge.

Tagrender i zink holder længe, men ikke for evigt. Med tiden kan de tære igennem, og så skal de repareres. Lodning af tagrender er en relativt ukompliceret affære, men det kræver en lille smule øvelse og det rette grej.

Tagrenderne “limes”

Lodning er en teknik, hvor du faktisk limer to metaldele sammen med et andet, smeltet metal. Ved lodning af tagrender er det to stykker zink, der samles med loddetin, som er en legering af tin, sølv og kobber.

Zink og loddetin smelter ikke fuldstændigt sammen, fordi de har forskellige smeltepunkter, men når zinken opvarmes tilstrækkeligt, vil det smeltede loddetin trænge ind i zinkoverfladen og danne en stærk forbindelse, som holder i mange år. På den måde opnår du den perfekte tætning af dine zink-tagrender.

Specialværktøj kræves

Ved lodning af tagrender skal du bruge noget værktøj, som du måske ikke ligger inde med. Du får blandt andet brug for en gasbrænder og en såkaldt loddebolt, og så selvfølgelig loddetin, som giver tætning af tagrenderne.

Det koster måske nogle penge at investere i loddebolt og gasbrænder, men det er stadig småpenge sammenlignet med prisen på nye tagrender.

Desuden skal du også investere i loddevand og en salmiaksten, som skal rense loddebolten.

Øv dig lidt først

Hvis lodning af tagrender er en ny disciplin for dig, er det en god idé at øve dig lidt på et par stykker zink, inden du kravler op til tagrenderne og går i gang med tætningsarbejdet.

Hent artiklen og få en udførlig guide til, hvordan du trin for trin lodder zink-tagrenderne og får tætte tagrender igen.