En ny malerrulle kan indeholde op til en ½ liter maling, og for at få et pænt resultat skal rullen mættes godt med maling. Maleren starter ca. en rullebredde fra kanten, hvor der lægges er tykt lag maling, når den første bane laves.

Herefter fordeles malingen ud til siderne. Det er vigtigt, at der ikke lægges pres på rullen. Det vil nemlig give nogle grimme kanter fra rullen.

Samtidig klapper hårene i rullen sammen, så de mister deres evne til at samle maling op. Hvis man presser kommer der heller ikke så meget maling på og det går ud over dækevnen. Endelig skal man sørge for, at rullen hele tiden ligger tæt til væggen. På den måde minimerer maleren stænkene fra rullen.

Når der er malet ca. tre baner, skal der mere maling på rullen. Vær ikke nærig med malingen, men sørg for, at rullen indeholder meget maling.Igen startes der i midten, hvorefter malingen fordeles ud til siderne.

For at få rullestruktur på hele væggen rulles de kanter over, der tidligere er malet med pensel. Når hele væggen er malet, skal der forslettes.

Det vil sige, at de spor, der er fra malerrullen, fjernes ved at køre rullen løst ned over den nymalede væg. Teknikken her benytter fagmanden til såvel lofter som vægge.