Tidsforbruget har afgørende betydning for den professionelle maler. Alene det at skifte til en maling, der tørrer hurtigere eller er nemmere at slibe, kan have stor betydning.

Det ved maleren Rene Höyer Larsen bedre end de fleste. For nogle år siden var han med til at lave tv-programmerne“ Fra skrot til slot”, hvor alt malerarbejde skulle udføres på rekordtid, men stadig ligne “en million”. Nogle af de hurtige fif bruger han stadig.