En større fugtskade på væggen med malet strukturtapet behøver ikke betyde nytapetsering af hele rummet. Find et tilsvarende tapet med struktur, og reparer skaden. Så er der chance for en helt usynlig reparation.

Chancerne for succes er størst ved mindre skader midt på tapetet, men også ved lidt større skader kan man være heldig at reparere næsten usynligt. Er tapetet gulnet eller udgået, er det straks vanskeligere.

Så glem lappeløsningen, og fjern i stedet et par baner tapet fra den fugtskadede væg, og tapetser med smart tapet, der matcher vægge og møbler. Så får du en flot og dekorativ virkning i stuen.