Mesters bedste detaljer

Selvom vi har styr på teknikken, når pladerne samles, gulvet lægges og væggen spartles, kommer det færdige resultat ikke altid helt op på omgangshøjde med de dygtige og erfarne håndværkeres arbejde.

Heldigvis er det ofte nogle ganske få detaljer, der skal ændres, for at dit arbejde fører til et lige så stærkt og flot resultat, som når mester selv har været i gang. Det kan være valget af materiale, en teknik undervejs eller et sidste lille strøg, der gør den store forskel.