Efter en tørretid på 1-3 døgn er det tid til at fuge mellem fliserne. Fugerne skal være rene og kan evt. fugtes let med en svamp, så fugemassen er lettere at fordele.

Fugningen udføres med cementbaserede mørtler, der påføres med gummispartel eller gummibræt. Mureren fuger en væg (4-6 m²) ad gangen. Fugemassen påføres diagonalt med gummispartlen og trykkes godt ind, så fugemassen komprimeres i fugen – og binder på flisekanterne og i den bagvedliggende fliselim.

Overskydende fugemasse fjernes med en svamp og vand, dernæst med en tør klud.