Fugemasse: Soudal Fix all

Det er meget svært ikke at blive begejstret over Soudals krystalklare superfugemasse, Fix ALL, der kan bruges overalt i og uden for hjemmet.

Bryder en af tagrenderne eksempelvis sammen, kan du lynhurtigt lappe hullet, også selvom tagrenden er fuld af vand, og det styrter ned.

Fugemassen er også fødevaregodkendt og derfor særdeles velegnet til brug i køkkenet, fx til fugning mellem køkkenbordet og væggen, rundt om vasken eller bare til at lime bordpladerne sammen med.

Ude på badeværelset er fugemassen også et godt valg. Ud over at være bomstærk kan den hærde og holde til hård belastning i ekstremt fugtige miljøer.

Den er også fuldstændig gennemsigtig og et godt valg, når du vil lave diskrete fuger og usynlige reparationer af glas.

REDAKTIONEN ANBEFALER: Sådan vælger du fugemasse

Virker under vand

Fugemasse: Soudal Fix all

Det gælder om at have den rette fugemasse liggende på hylden, når tagrenden revner.

Fix ALL kan både lime og hærde under vand og på fugtige overflader. Og netop derfor er fugemassen uundværlig til de hurtige nødreparationer i drivvåde miljøer. Du kan eksempelvis lappe en regnvandstønde, som er sprunget læk, lime et hul under bådens vandlinje eller mest oplagt: lappe et hul i tagrenden, også midt under et skybrud.

Limer glas usynligt

Fugemasse: Soudal Fix all

Giv hyldeknægtene en stribe lim, og så kan du lægge glashylden forsigtigt på plads.

Med dens høje styrke og fuldstændige transparens kan du også lime glas sammen, uden at limen kan ses og ødelægger gennemsigtigheden. Og du behøver heller ikke være nervøs for, om glasset falder ned om ørerne på dig bagefter, for fugemassen er ekstremt stærk. Vil du eksempelvis sætte glashylder op på væggen, er superfugemassen fra Soudal det bedste og stærkeste valg.

Diskrete fuger

Fugemasse: Soudal Fix all

Dæk af med malertape, inden du fuger. Så bliver resultatet pænest.

Ikke alle nyder synet af en farvet fugemasse som afslutning oven på fliser eller op mod væggen. Men med dens helt krystalklare transparens kan man næsten ikke ane Fix ALL, når den bruges som afsluttende fugemasse. Eneste hår i suppen er, at den IKKE egner sig til fugning udendørs rundt omkring vinduer. Selv om fugemassen rent faktisk er uv-beskyttet, kan konstant solpåvirkning ødelægge dens vedhæftning.

Ekstremt stærk

Fugemasse: Soudal Fix all

Lad limen hærde i 24 timer, inden du tænder for vandet. Så skal den nok holde i årevis.

Slip for at skrue gennem fliser og vådrumsmembran, når du vil hænge kurve, kroge og spejle op på badeværelset. Superfugemassen er skabt til brug i våde miljøer og kan derfor også snildt holde aluminiumskurven klippefast på fliserne i brusekabinen – også selvom kurven skal bære adskillige kilo shampoo, balsam, børster og svampe og bliver drivvåd flere gange dagligt.

Stærk, elastisk lim

Fugemasse: Soudal Fix all

Soudal Fix ALL Crystal Super Klar. Pris: 89 kroner hos Carl Ras og i de fleste andre byggemarkeder.

Fix ALL kan både bruges som fugemasse og som lim. Den klæber på stort set alle overflader, undtaget visse plastictyper (fx sorte murerspande og dampspærre), bitumen og teflon. Den er også tilsat økologisk svampehæmmer, hvilket er ideelt til fugtige miljøer. Af samme grund må du ALDRIG bruge den i akvarier.

Plusser

  • Limer under vand
  • Fødevaresikker
  • Elastisk efter afhærdning
  • Kan overmales
  • Høj brudstyrke

Minusser

  • Sol opløser vedhæftning
  • Må ikke bruges i akvarier
  • Hæfter ikke på visse plastictyper