Let
Svær

Åh nej, er den første tanke, der melder sig, i det øjeblik hammeren tipper ud af bukselommen og styrter mod flisegulvet. Og ja, hammer mod flise er en rigtig dårlig kombination – i hvert fald hvis hammeren som hér selv har valgt flisen! Og revnen i gulvflisen er sådan en skade, der bare konstant vil minde dig som husejer om den dag, hvor du glemte at holde ordentligt fast i dit værktøj.

LÆS OGSÅ: Sådan skifter du knækkede fliser udendørs

Men følg opskriften på de kommende sider, så bliver du klædt på til at udskifte den ødelagte flise. Hvad enten det er en stor og tung gulvflise som her – eller en let vægflise i køkken eller bad. Her er skaden sket i en entré. Sker den i et vådrum, skal du være opmærksom på ikke at beskadige vådrumsmembranen bag fliserne. Vær forsigtig undervejs. Risikoen for at skade de omkringliggende fliser er stor, så brug lidt ekstra tid på at gå forsigtigt til værks. I modsat fald risikerer du at ødelægge mere, end du reparerer.