På den måde får man lidt ekstra tid til at justere dem. Som vi skal vise her, er der nemlig mange flugter, der skal kontrolleres, inden hjørnestenen ligger rigtigt.

Når hjørnestenen er lagt, er det vigtigt at kontrollere, at den ligger korrekt i forhold til resten af murværket. Til dette bruger mureren sit vaterpas.

Som det første ser han at hjørnestenen flugter lodret, så stenen flugter med de underliggende hjørnesten. Herefter kontrolleres at den er i vage med den modsatte hjørnesten.

Endelig skal den flugte på løbersiden med det underliggende skifte. Det samme gentages nu på hjørnestenes anden side.

Når hjørnestenen er på plads, sættes muresnoren på, og skiftet mures op. Jo mere omhyggelig man er med hjørnestenene jo bedre udgangspunkt har man for et helt lige murværk.