Intro
Vejledning
01
Fingersamlinger
3
Trin
Fingersamlingen er den enkleste af vores tre samlinger. Både at udføre og som princip. Den minder ganske rigtigt om flettede fingre. Samlingen kaldes også amerikanersamling og ligesinker.
Fingrene kan ikke skubbes på tværs, og selvom samlingen ikke er så stærk over for træk som svalehalesinker, sikrer den en stor limflade, der giver den stor styrke. Den anvendes ofte til værktøjskasser i birkekrydsfiner i den eksklusive ende.
Vi begynder med den, selvom du skal købe en ekstra skabelon til anlægget for at lave den. Fingersamlingerne er nemlig utroligt enkle at fræse. De to kanter, der skal flettes ind i hinanden, spændes samlet op og fræses på én gang.
Med skabelonen til 8 mm fingersamlinger kan emnetykkelsen være 8-15 mm. Fræsedybden sættes til sidernes tykkelse plus blyantstregens tykkelse.
Begge sider spændes lodret op bag fronttvingen (F). Den ene forskydes til siden styres af de blå stopbøsninger (B). For at undgå flosser lægges et modhold (M) bagved.
Spænd skabelonen (S) fast, så de sidste tappe i siderne bliver lige brede. Sæt fræsedybden til din opstregning, og fræs, mens kopiringen føres rundt i skabelonen.
Tap og hul er nu præcis lige brede, og stopbøsningerne har forskudt dem, så tap ligger over for hul. Vi har fræset ind i modholdet, og opflosningen er minimal.
02
Halvfordækte svalehaler
9
Trin
Halvskjulte svalehaler - eller halvfordækte, som snedkeren kalder dem - er svalehaleanlæggets standardkompetence. Det er den klassiske samling i fronten på skuffer fra den tid, hvor det var særlig fint, at snedkeren kunne udnytte svalehalernes styrke uden at vise dem på forsiden. I vores anlæg er disse komplicerede tappe reelt lige så enkle at skabe som fingersamlingerne. Og fræsejernets runde aftryk forsvinder, når siderne skydes sammen.
Standardskabelonen til 12,7 mm halvfordækte svalehaler passer til sidetykkelser fra 12 til 20 mm. Du kan samle rammer eller skuffer, hvor der kun er plads til to-tre tappe, og kasser med op til 30 cm lange samlinger.
Fræsedybden stilles omhyggeligt, når du har sat kopiring og fræsejern i maskinen. Rammer du det mindste forkert, bliver samlingen for stram eller for løs.
Læg den vandrette side under anlæggets toptvinge (T). Pres den til venstre mod stopbøsningen (B). Læg den med markeringen A1 op. Spænd tvingen let.
Læg den lodrette side under fronttvingen (F) med mærket B1 udad. Pres den til venstre mod stopbøsningen. Spænd til, når siderne ligger præcist i niveau.
Skabelonen (S) lægges over de to sider og spændes fast. Sørg for, at de yderste tappe er lige brede i begge ender.
Nu kan du begynde at fræse. Sinkefræsejernet med dets 104 grader skrå sider må kun føres ret sidelæns ind i træet, så dybden skal være låst fra start.
Vi fræser fra højre mod venstre for at undgå, at træet flosser op. Det strider mod normal god latin, men er det bedste. Fræs et par gange, til gratkanten er fri.
Vi lader omhyggeligt kopiringen følge skabelonen, mens fræsejernet renser op i samtlige tappe og taphuller.
De næste to hjørner spændes op, her skubbes de ud mod bøsningerne til højre. Følg markeringerne og vejledningen, og efter fire runder er kassen klar til at samle.
Rens tappe og huller for støv, før de limes. De runde tappe og huller, som begge ses her, passer præcist sammen, og kun de skrå og rette flader ses udefra.
03
Gennemgående svalehaler
8
Trin
Den rigtige klassiker er de gennemgående svalehaler, der ses på begge sider af samlingen. De er for håndsnedkeren enklere end de halvfordækte svalehaler, men i svalehaleanlægget er de en smule mere komplicerede og kræver både et notfræsejern og et sinkefræsejern med hver sin kopiring. Skabelonen til de gennemgående svalehaler har derfor også to forskellige mønstre, og opgaven kræver ikke fire, men otte arbejdsgange.
De to sider med taphuller, fx vores bogkasses endestykker, fræses med notfræsejernet i den side af skabelonen, der har skrå indsnit. De to andre sider, kassens top og bund, fræses med sinkefræsejernet, efter at skabelonen er vendt med de ligesidede indsnit fremad. Dette sæt kan fræse i emnetykkelser på mellem 8 og 17 mm.
Skabelonen (S) spændes fast med de skrå indsnit fremad, klar til at fræse huller. Siden spændes lodret op, og bag den et modhold (M) for at undgå flosser.
De brune stopbøsninger monteres i venstre og højre side af anlægget, klar til at styre de diagonalt modsvarende hjørner på plads, så de svarer til hinanden.
For at undgå opflosning kan du ridse for i opstregningen, hvor fræsejernet er dybest. Dybden skal svare til sidens tykkelse plus højst en blyantsstreg.
Med notjernet fræses taphullerne ved at lade kopiringen følge kanten på skabelonen. Vi har fordelt taphullerne, så der er gods til en tap i begge sider.
Når taphullerne er klar, vender vi skabelonen. På overfræseren skifter vi kopiringen, og fræsejernet udskiftes, nu skal vi bruge sinkefræsejernet.
Dybden på sinkefræsejernet indstilles med hjælp fra det modhold, vi fræsede ind i med notfræsejernet. Tjek også efter din opstregning af tykkelsen.
Tappene fræses med sinkefræse-jernet på samme vis som ved de halvfordækte svalehaler: lodret opspændt mod modhold, først til venstre, så til højre.
De færdige sider bankes forsigtigt sammen med lim. Styrken ligger her i trækket fra side til side, så siden opad vendes ud til siden, når kassen hænges op.
Materialer
Til fingersamlinger skal du bruge en 11,1 mm kopiring og et 8 mm notfræsejern.
Til de halvskjulte svalehaler skal du bruge en 15,8 mm kopiring med et 12,7 mm sinkefræsejern.
De ægte svalehaler kræver to fræsesæt: en 11,1 mm kopiring med et 8 mm notfræsejern og en 15,8 mm kopiring med et 12,7 mm sinkefræsejern.
Video
Tips & Tricks
Magasin-artikel
Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.
