På det løse rør sættes først omløber, så kobberringen og til sidst samlestykket. Delene spændes sammen med en skiftenøgle og en papegøjetang. På røret fra blandingsbatteriet sættes omløber og spændeskiven på, inden det samles med forlængerstykket.

I bunden sættes der en omløber, der kan forbinde forlængerstykket med den eksisterende vandforsyning. Det samme gøres på det andet rør til armaturet.

Husk i øvrigt, at der aldrig må benyttes jernrør efter kobberrør, da ionerne i kobberrør nedbryder jernrørene. Gør det selv-manden må kun skifte armatur, hvis det er muligt at lukke for vandet til vandhanen på en kuglehane som fx en ballofix.