Flisebelægningen var slidt og gammel, og terrassen så lille, at der næsten ikke kunne stå to havestole. En gammel plastickasse vendt på hovedet gjorde det ud for et trappetrin ved havedøren. Den sparsomme græsplet var fyldt med mos og omkranset af et ramponeret plankeværk. Den lille have var forsømt, så der skulle virkelig gøres noget. Beboerne ville gerne have græsset helt væk. I stedet ønskede de sig en ordentlig fliseterrasse med god plads til bord, stole og to liggestole. Der skulle stadig være både træer, buske og blomster i haven, men de skulle placeres i nogle bede, der var til at overskue.

Efter at have diskuteret forskellige muligheder med anlægsgartner Jimmy Schach kom familien frem til, at terrassen skulle placeres midt i den næsten kvadratiske have på 6 x 7 m. Det ville give den bedste pladsudnyttelse og en naturlig opdeling af resten af haven med fire mindre bede i hvert hjørne, der kunne fyldes med alle de blomster, familien måtte ønske sig. Og ønskelisten var lang.

Den gamle syren skulle helst blive stående og også gerne troldpilen. Busk- og klatreroserne langs husmur og plankeværk skulle enten forblive eller erstattes af noget tilsvarende – for roser skulle der være plads til. Familien ville også gerne have surbundsbed, stauder og klatreplanter som fx klematis. Den eksisterende terrasse, det gamle plankeværk og mange af planterne viste sig ikke at have megen værdi, og det letteste var simpelt hen at starte helt forfra. Så bortset fra syrenen og et par klatreroser blev alt ryddet og en ny have anlagt.