foderbræt gør det selv

1. Enkelt og solidt foderbræt

Foderbrættet her har en helt enkel konstruktion og består af en stolpe, der saves ud i tre dele. Mellem delene sættes to zinkplader formet som foderbræt og tag. Det hele samles med en gevindstang og en møtrik og placeres i et stolpespyd. Enkelt og elegant.

Et foderbræt til fugle skal være let at gøre rent og i nogenlunde sikkerhed for katte og rovfugle. Derfor er det smart at overdække foderbrættet, så foderet er beskyttet mod nedbør, og at placere foderpladsen på en stolpe.

BYGGEVEJLEDNING: Enkelt og solidt

2. Foderbræt på 1. klasse

foderbræt gør det selv

Det smarte ved konstruktionen er de to buede brædder, der holder selve foderbrættet. Det ser næsten ud, som om de vokser op af jorden.

Et foderbræt i haven er ikke kun til gavn for fuglene, som får noget at spise. Også de glade givere kan fryde sig over at få lov at studere de små dyr på nært hold. Hvis man fodrer fuglene jævnligt, lokker man dem til at besøge haven året rundt.

BYGGEVEJLEDNING: Til fugle på 1. klasse

3. Stærekasse i tre etager

foderbræt gør det selv stærekasse

Det er en faktisk en underdrivelse at kalde dette et foderbræt. Stærekassen måler nemlig 50 x 50 cm og er cirka 85 cm højt. Selve huset er lavet i 9 og 12 mm vandfast krydsfinér og samles af 94 dele. Hele lejlighedskomplekset holdes sammen af en gennemgående 8 mm gevindstang, der føres igennem et hul i skorstenen.

Stære er flokdyr, og de kan lide at bo tæt ved hinanden. De yngler oftest i kolonier, så i stedet for at lave fjorten stærekasser har vi lavet et socialt etagebyggeri med fjorten lejligheder.

BYGGEVEJLEDNING: Stærekasse i tre etager

LÆS OGSÅ: Foderbræt og fuglehuse