Foderbrættet er en fryd for øjet og en pryd i haven. Og så er det tillige uhyre populært blandt gæsterne – nemlig fuglene. De kan indtage deres middag under det flotte pyramideformede tag, der hviler på fire søjler. Og et lavt rækværk sikrer maden mod drilske vindstød.

Der er ikke mange ben i fremstillingen, og hele herligheden koster kun omkring 300 kroner.