Maren bor ud til et skovbryn, hvor der både er mange rådyr – og harer. Hvis hun vil undgå at få dyregnav på frugttræernes stammer, er hun nødt til at tage nogle forholdsregler. Og der er flere muligheder. En af dem er at hænge en sok med menneskehår op.

Rådyrene bliver skræmt af menneskelugten. Sokken virker dog kun afskrækkende i begrænset tid, for duften vil efterhånden fordufte. Ståltrådsnettet med de fine masker kaldes også for en haremanchet. Når nettet placeres omkring træets stamme, kan harerne ikke komme til at gnave.

Nettet holder længe, for det udvider sig, i takt med at stammen vokser. Nogle uger senere er Maren atter ude med en ny duft, der skræmmer rådyrene. Denne gang er det blodsaften fra middagsstegen, der skal i brug. Hun lader en klud suge saften til sig. Så kan hun putte kluden i en sok og hænge den op.

Når duften af blod når rådyrenes næser, vil de forhåbentligt vende om og atter sætte kurs mod skovbrynet.Senere på sæsonen skal der igen nye duftspor ud i haven.

Denne gang er det uldtotter fra et fårehold, der skal skræmme dyrene væk. Og sådan må hun fortsætte med at hænge dufte ud, så længe dyrene finder vej ind i haven.