Let
Svær

Hvert år lander der i gennemsnit 712 liter regnvand på hver eneste kvadratmeter af dit tag. Vandet løber via nedløbsrøret ud i kloakken, hvor det blandes med alle former for spildevand, inden det kommer frem til et lokalt rensningsanlæg.

Det virker lidt molboagtigt, for du kunne have stor glæde af det gratis vand. Det kan bruges til at rense haveværktøj med, du kan vaske bilen, du kan bruge det til at holde haven grøn og frodig...

Med en eller flere regntønder kan du opsamle en del af det gratis vand. Og det er en fordel for alle parter:

  • Du får en lavere vandregning.
  • Rensningsanlægget skal rense færre kubikmeter vand.
  • Og planterne foretrækker det bløde regnvand frem for kommunalt vandværksvand, der ofte indeholder store mængder kalk.