Stålplader, rundjern, mursten, beton, gamle rør og eksempelvis barnevognshjul er blot nogle få bud på materialer, der kan bruges til fremstilling af en helt personlig grill.

Vi har fundet en række forskellige grill-typer, som du kan lade dig inspirere af, hvis du vil bygge din egen grill. Men når det drejer sig om grillristen, skal materialet kunne tåle stærk varme.

Vores rist er rund og enkel at fremstille, men det kræver et svejseapparat, fx en CO2- svejser.

Den samles af et stykke båndstål og rundjern, der skæres til i passende længder med en vinkelsliber. Du kan også benytte en nedstryger til skærearbejdet, men det går langt lettere og hurtigere med en vinkelsliber med skæreskive.