Bænkens understel er det samme, men du får tre forskellige valgmuligheder, når det gælder ryglæn. Sværhedsgraden går fra “enkel” til “mesterstykke”. Understellet stiller krav til præcisionsarbejde og en pænt veludrustet maskinsamling. Til gengæld slipper du relativt nemt om ved arbejdet, hvis du vælger den enkle, stilrene tremmeryg. Den er nem at bygge, så du kan næsten ikke undgå at få et flot resultat. De elegante kryds på det klassiske ryglæn kræver lidt mere omhu og præcision, hvis resultatet skal blive vellykket. Unøjagtigheder vil hurtigt afsløres – især i samlingerne. Det sidste ryglæn er en rigtig kærestebænk – med flotte rundede lister og initial-ruder. Bænken hører til i den lidt tungere ende, når det gælder sværhedsgrad. Her er det en fordel, hvis du er fortrolig med at arbejde med overfræser. Men du kan også klare dig med en stiksav og slibepapir.

Find mere inspiration om havebænke her.