Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

10 gode hække

Print Gem artikel

Det gamle lamelhegn skreg endnu en gang på træbeskyttelse og fornyelse. Det blev fornyelse. En levende fornyelse med naturens egne byggeklodser.

Logo_DK3

Hent magasin-artikel

Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.

Vi stod over for et klassisk valg: Skulle vi rejse et hegn i rafter eller plante en hæk?

Raftehegnet ville fra første dag holde blæsten og de nysgerrige blikke ude. Hækken ville først om et år eller to for alvor give læ. At give læ var vores primære krav til hegnet. Alligevel valgte vi at plante en hæk.

• Den er billigere og lettere at etablere.

• Dens blade og grene falder ind i havens helhed.

• Den skifter harmonisk karakter med årstiderne.

• Den sparer miljø og tegnebog for beskyttelsesmidler.

• Den giver flere fugle og dyr rundt om huset.

• Den tager kraften helt ud af vinden, som ofte vil slå ned bag et lukket hegn.

• Den kræver kun lidt næring og en saks to gange om året for at holde, så længe vi lever - og mange år mere.

En tæt hæk året rundt

På de følgende sider ser du, hvor enkelt det er at få sin hæk i jorden, så den hurtigt vil vokse til og opfylde sin mission. Og hvis du en dag står i samme situation som os, så går dit første skridt ud mod planteskolen. Den tager du med på råd, inden du bestemmer dig for, hvad hækken skal bestå af - på næste opslag viser vi et udvalg af de planter, der giver en tæt hæk året rundt.

Vores valg faldt på en vintergrøn liguster. Med en smule pasning sikrer den uforstyrret privatliv og læ året rundt, og den er på få år oppe over øjenhøjde.

Jord til mange år

Det er uvurderligt, at jorden er godt forarbejdet, inden du planter din nye hæk.

Du får aldrig igen samme chance for at forkæle hækken, og den skulle jo gerne stå i mange år fremover.

Og allerede den unge hæk vil belønne dig. Den vokser hurtigere og tættere, hvis den har det godt, og der er større chance for, at planterne overlever, når jorden er

god. Det betyder meget, fordi det er næsten umuligt at skifte en enkelt plante, uden det kan ses længe efter.

Klump eller bare rødder

Som du kan se på billederne, fik vi vores ligusterplanter med fritliggende rødder som såkaldte barrodsplanter.

De skal beskyttes godt mod sol og udtørring - hentes så sent som muligt, pakkes ind i plast allerede på planteskolen og først tages frem enkeltvis, efterhånden som de sættes i jorden.

Har du købt planter i potte, skal jorden vandes før udplantningen. Derpå fjernes potten, og sammenfiltrede rødder rettes forsigtigt ud.

Er rødderne ombundet med net, skal det fjernes, når planten er anbragt i jorden.

Husk vand og gødning

Uanset hvilken type planter du har sat, trædes jorden godt til bagefter, hvorefter du gennemvander området. I planteskolen spørger du, om de nyplantede planter må studses i højden.

Den nye hæk gødes med 3-4 kg NPK alt i en-gødning pr. 100 kvadratmeter lige efter udplantningen og siden hvert forår og eventuelt en gang i løbet af sommeren.

Hvert forår vil hækken have godt af en næringsrig topdressing. I tørre somre vander du den unge hæk for at holde gang i væksten.

Tips

De fleste nedslidte hække kan vækkes til live bedre og hurtigere, end en ny hæk kan erstatte dem. Skærer du den gamle hæk ned til 20 cm over jorden, får det solide rodnet hækken tilbage i fuld højde på få år. Vil du bevare stammerne, skærer du et år helt ind til dem fra den ene side og giver året efter den anden side samme tur. I begge tilfælde er næring og jorddække før og efter afgørende for resultatet.

Det gamle lamelhegn pynter hverken i haven eller på vejen. Ned med det og op med et levende hegn, som inden længe vil vokse ind i helheden i det gamle villakvarter.

Skift hegnet ud og vælg mellem: 10 gode hække

1 Jorden graves igennem og løsnes i mindst 40 centimeters dybde og 60 centimeters bredde og blandes op med formuldet kompost eller beriget sphagnum. En snor og en afstandsklods hjælper med retningen.

2 De fritliggende rødder på vores hækplanter pakkede vi i plastic allerede på planteskolen for at hindre, at de tørrede ud, og siden har vi holdt dem i skyggen. Vi tager dem først ud, efterhånden som vi sætter dem.

3 Plantehullet skal være så stort, at rødderne kan hænge frit, og jorden skal være løs i bunden. Barrodsplanter - planter med fritliggende rødder som vores - skal stå lidt dybere, end de stod på planteskolen.

4 Med to pinde holder du retning og afstand mellem planterne. Ønskes en tæt hæk af bøg, avnbøg eller eg, sættes to forskudte rækker. Det kræver kun en halv gang flere planter, og dør en enkelt, ses det ikke så tydeligt.

5 Planten rystes forsigtigt, mens du fylder jord på, så du kan pakke jorden ordentligt om rødderne. Planten rettes op, så den står lodret, mens jorden trædes forsigtigt sammen.

6 Den nye hæk vandes grundigt. Den skal danne mange rødder for at følge med afdampningen fra bladene på en varm og blæsende sommerdag. Et lag pyntebark under hele hækken holder på fugten - de første år er rødderne sårbare over for udtørring. Samtidig holder det ukrudtet væk.

6 Når alle ligusterplanterne er i jorden, studses de højeste i toppen, til alle når en ensartet højde. Nogle hækplanter må ikke klippes i toppen, før de har nået den ønskede højde.

Log ind
Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.

Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis

password_reset.form.password_is_changed

Din bestilling
Bestilling
Opret Profil
Bestilling
De er ved at købe adgang til:
Artikel (abonnement): 10 gode hække
Total pris: 149 kr
Mere for mindre?
Få over 1000 byggevejledninger og fuld digital adgang for kun 19 kr.
    • Adgang til over 1000 digitale byggevejledninger
    • Du kan opsige dit abonnement når som helt.
    • Efter tilbuddet fortsætter du i løbende abonnement til 79 kr. pr. måned
Kun 19 kr. første måned
Du skal indtaste dit fornavn
Indtast dit efternavn
Ugyldig e-mailadresse
Din adgangskode skal være mindst 6 karakterer
Vis
signup.credentials_form.terms_error
Tilbage
Log ind
Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis
Tilbage