Byggevejledning
Let
Svær
Før.

Før.

Efter.

Har du et sted i haven, hvor der godt må være mere læ og afskærmning, så er det nemt at bygge et hegn af stolper og rionet. Hvis du planter klatreplanter op ad det, får du hurtigt et naturligt hegn, der kan give læ og samtidig ser smukt og frodigt ud. Pludselig er det et dejligt sted, du udnytter bedre, fordi du får mere lyst til at opholde dig der.

Hegnet her består af fire stolper og tre stykker rionet, der klippes til med en boltsaks og monteres i huller i stolperne. En enkel og fleksibel konstruktion, der gør det nemt at lave hegnet i præcis den størrelse og form, der passer dig. Her skal hegnet gå halvt rundt om en sekskantet terrasse, men det kunne lige så godt være fx ét langt hegn i ens moduler.

Vi har valgt at plante klatreroser op ad hegnet her. Det giver et lidt romantisk look, men du kan selvfølgelig også vælge en grøn plante, fx den enkle tobakspibeplante.