Er huset klassisk, skal haven måske også være det. Fx en have med symmetri og lige linjer, med buksbomhække, blomsterbede og måske formklippede træer og buske.

Stilen kunne også være den modernistiske, japansk inspirerede med enkelhed, dekorative sten, få blomster, men mange grønne planteformer. Her er ingen symmetri, men masser af balance, bambus og dekorativt etageklippede træer.

Den romantiske, engelske have rummer masser af blomster, gerne sammensat i udsøgte og afstemte farver. Formen er ofte inspireret af naturen med fine plæner, slyngede stier og skiftende scenerier. Er haven lille, skal man dog passe på, at den ikke bliver for ”krøllet” i formen.

Endelig er der den moderne, naturprægede have, der mere afslappet blander græsser, vilde blomster, stauder og buske i et skønsomt miks af farver, former og højder. Her er det godt, hvis formen er nogenlunde fast, for at holde sammen på det vilde indhold.

Et godt sted at begynde er ved at gå på havebesøg eller søge inspiration i artikler eller bøger om havedesign. På den måde kan du forbavsende hurtigt udelukke nogle stilarter og forelske dig i andre.

Landskabsarkitekt Jane Schul er kommet på besøg hos Morten, hvor hun bl.a. præsenterer ham for en række forskellige haver. Det er afgørende, at du tænker omgivelserne med ind i haveplanen.

Hvad er stedets karakter? Hvordan skal udsigten være fra husets vinduer? Tænk på læ og indkik, og husk, at der gerne må være noget at se på hele året. Den have, vi skal anlægge, ligger foran huset, og haven er på ca. 40 m2. Huset er fra starten af 1920’erne og ganske stramt og firkantet i sin byggestil.

Derfor anbefaler Jane en have inspireret af en klosterhave – uden græs, men med rette linjer og buksbomkantede bede, der vil tegne sig fint om vinteren og holde sammen på sommerens frodighed. Et lille ”gulvtæppe” af skovjordbær giver fornøjelse til husets yngste.