Hun placerer først de større krukker. Dernæst beslutter hun løbende, hvilke planter der får endelig plads i de forskellige krukker, mens hun løbende vurderer krukkehavens udtryk.

De mange kasser og små opsatser giver mange muligheder. Og med et par udtjente bradepander som bund er det lettere at holde små krukker med vand. Karina har både valgt klassiske sommerblomster, men også en stor duftgeranium, der fylder godt og grønt mod glasvæggen til udestuen.

Både hulrum og små reposer udnyttes. Jo tættere og mere harmonisk krukkerne står samlet, jo mere frodigt, men stadig roligt bliver også helhedsudtrykket. Også en almindelig sort plasticspand kan bruges i opstillingen.

Her får den i første omgang Dr. Ingrid-pelargonierne op i højden. Men det fortryder hun alligevel – og så kommer den væk igen. Det er en løbende proces at få det til at se godt ud. Til gengæld går et par tomme plastpotter fra planteskolen til den anden pelargonie, som efterhånden er forsvundet.

Tager du to styk oven i hinanden, er de ganske stabile, og så kan de sagtens bruges til at hæve en potte. Der er også stadig plads til et par lobelier. Og et par enkelte potter får lidt potteskår på toppen. Dels pynter det, dels hindrer det, at vandet fordamper for hurtigt.Og selvfølgelig den fine krukke med håndtag.

Der mangler ikke meget nu, før Karina er tilfreds. Men lidt pynt i den hule kasse skader ikke. Og så får et par af de mindste potter en dekorativ plads her. For at ramme bænken ind får den sidste grønne plante en plads for enden på græsset.Og så skal alle krukkerne selvfølgelig have en god gang vand med kanden.

Resultatet er både fint og frodigt. Karinas krukkehave er både gammeldags, romantisk og rustik på én gang.