Intro
Vejledning
01
Byg de to siderammer
2
Trin
Første skridt er at bygge de to siderammer, inden de senere skrues fast på stolperne.
Hvis du vælger at sømme beklædningen på, så brug runde galvaniserede søm med en lille diameter, fx 1,8 x 40 mm. Hold dig minimum 25 mm fra endetræet. Vil du hellere skrue beklædningen på, så husk at bore for. Ellers risikerer du bare, at træet flækker.
Start med at mærke op på de lodrette lægter (D). Hvis beklædningen er 95 mm bred, og afstanden mellem brædderne 5 mm som her, så skal der mærkes op pr. 100 mm på lægterne for at få den rette inddeling.
02
Sæt siderammerne på stolper
8
Trin
Når du har samlet begge siderammer af lægter og beklædningsbrædder, er det en god idé at male både dem og stolperne, inden du går i gang med at samle delene. På den måde er du sikker på et flot resultat med skarpe malekanter.
Når malingen er tør, skruer du så siderne fast på stolperne og monterer brusemekanismen.
Mal siderammerne, stolperne og toplisten (C)med heldækkende træbeskyttelse. Når malingen er tør, kan du gå videre med projektet.
Læg den første side samt stolperne (A) på en plan overflade, når du skal samle delene. Brug evt. spændetvinger til at holde det hele sammen, mens du skruer. Husk at bore for!
Næste sideramme placeres lodret oven på stolpen (A)og skrues fast. Ydersiden af siderammen (B) og stolpen (A) skal være plan.
Nu skal den sidste stolpe (A) monteres. Igen skal ydersiden af rammen og stolpen monteres plant med hinanden.
Som afslutning i toppen monteres toplisten (C) oven på de lodrette rammelister (D). Bor for, inden du skruer fast med 4 x 40 mm skruer.
03
Få de sidste små detaljer på plads
2
Trin
Din nye og flotte udebruser er færdig og næsten klar til brug. Nu kan du give den de sidste detaljer, som eksempelvis at skrue haveslangen fast med kabelbøjler og give toppen af stolperne en beskyttende stolpehat.
Har du tænkt dig, at udebruseren skal placeres permanent på terrassen, kan du overveje at give den et par stabiliserende vinkelbeslag på stolperne. Husk, at vandet skal kunne komme væk fra terrassen. Alternativt kan terrassebrædderne beskyttes med en plastikbakke og et afløb.
Fastmontér haveslangen med kabelbøjler. Sørg for at bruge kabelbøjler, der enten er galvaniserede eller er lavet af plast.
Materialer
Stolper (A):
• 3 stolper, 70 x 70 mm a 175 cm
Beklædningsbrædder (B):
• 32 brædder, 20 x 95 mm a 80 cm
Toplister (C):
• 2 brædder, 20 x 68 mm a 80 cm
Lodrette rammelister (D):
• 4 lister, 20 x 45 mm a 159,5 cm
Desuden:
• Skruer: 4,0 x 40 mm og 5,0 x 60 mm
• 3 stolpehatte, 70 x 70 mm
• Galvaniserede kabelbøjler
• Heldækkende træbeskyttelse
• Brusehoved med stang
• Slangekoblinger
Tidsforbrug
2 dage inklusive tørretid.
Pris
1.500 kr.
Sværhedsgrad
Her er ganske få materialer, som er nemme at bygge med. Et fint begynderprojekt!