Maren og hendes mand Mikael har kørt det helt tunge skyts i stilling for at fræse jorden godt og grundigt igennem på det stykke, hvor den økologiske have skal anlægges. En del af jordstykket her ved husets sydside har stået som naturgrund, hvor især skvalderkålen har haft det herligt.

Det er kun en del af jorden, der har været dækket med sort plast i en sæson. Derfor fræses stykket igennem nogle gange. Fræsning eller hakning er en udmærket måde at trætte flerårigt ukrudt som skvalderkål og snerle på.

Hvis man bliver ved med at ødelægge de nye spirer, så snart de viser sig, vil ukrudtet efterhånden give op. Det er dog meget vigtigt at fræse flere gange med nogle ugers mellemrum, for nøjes man med kun en fræsning, vil ukrudtsrødderne blive til mange flere end før.

Det er selvfølgelig de færreste, der har sådan en traktor stående i garagen, men langt mindre kan nu også gøre det. Man kan leje en fræser i et byggemarked, eller man kan bevæbne sig med havegreben og grave jorden igennem fra ende til anden.

Nu er tiden inde til at afsætte de yderste kanter af det stykke jord, som danner rammen om den økologiske have, der skal etableres. Marens mand Mikael hjælper til i dagens anledning. Marens skitse er en god hjælp nu, når haveplanen skal føres fra papiret og ud i haven.

Bevæbnet med en tommestok markerer Mikael hjørnerne i havestykket med kæppe.Så skal espalieret mod huset etableres. Til det arbejde skal Mikael bruge disse remedier. Et jordbor, to stolper, og forskellige værktøjer til at banke stolperne ned.

Hvis blot stolperne kommer langt nok ned i jorden, er der ingen grund til at støbe dem fast. Først borer han med dette jordbor. Det er simpelt at betjene. Man sætter det blot i jorden, drejer rundt og løsner jorden af boret. Og sådan fortsætter man, til hullet er dybt nok.

Man kan også bruge et såkaldt pælebor eller en drænspade - alt efter hvad man har – og hvad man bedst kan lide at arbejde med. Stolperne sættes i jorden, og Mikael banker stolpen ned med det hule metalrør – en såkaldt rørhammer med håndtag i begge sider.

Inden han banker næste stolpe i, måler han, hvor høj den første stolpe er, så han kan tilpasse nummer to efter den. Stolperne skal selvfølgelig være lige høje.Endelig skal der sættes ståltråd på stolperne, så der er noget, Maren kan forme den belgiske hæk på.

Mikael fæstner først en tråd-strammer på den ene stolpe. Tråden vil nemlig løbende give sig lidt, og så gør tråd-strammeren det nemt at stramme op.Så fæstner han tråden fra den anden stolpe og fører den hen til tråd-strammeren.

Tråden klippes til, så den passer i længden. Og nu sætter han tråden fast i tråd-strammeren ved at skrue med en svensknøgle på selve tråd-strammeren. Højden finjusteres, så han kan passe den ind på den anden stolpe ligeså.

Nu er den første tråd stabil og kan efterfølgende justeres og strammes op, når den giver sig med tiden. Mikael har sat endnu en tråd på efter samme principper – blot længere oppe på stolpen. Før den belgiske hæk af små æbletræer skal i jorden, river Mikael stykket godt igennem.

Undervejs knuser han små jordknolde og flytter de småsten, der er. Nu er alt klar til selve plantningen. De små æbletræer skal plantes med en meters mellemrum. De forskellige æblesorter er alle podet på meget svagtvoksende grundstammer.

Her er det meningen, at hækken skal forblive lav, så familien let i de kommende år kan plukke sig et dejligt æble, når de lige kommer forbi. Jorden stampes let fast om roden, og sådan fortsættes arbejdet til alle mini-træer er i jorden.

Træerne skal naturligvis have en god gang vand, efter de er plantet. Vandet får først lov at sive ned, og derefter får de endnu en omgang. For at skabe forudsætningerne for, at de små æbletræer med tiden skal vokse sig til en belgisk hæk, klippes hver lille stamme nu til over to knopper på hver side af stammen.

Disse to knopper vil senere skyde grene til hver side, så de nærmest danner bogstavet V. De bløde skud vil til den tid blive bundet op på bambusgrene, så de holder faconen. Resten af den planlagte have måles nu op og markeres med stokke.

Hvis ikke de rette vinkler fra skitsen holdes rette nu, vil haven aldrig få det tilsigtede udtryk. Så det er vigtigt at måle nøjagtigt ud. Og der skal ikke mange centimeters afvigelse til fra de rette linjer fra husfacaden, før helhedsindtrykket risikerer at blive et rodet miskmask.

Alle småbedene er nu målt op og markeret. Det er blevet tid til at grave af til trædestier i køkkenhaven. Mikael skovler jorden op i de felter, hvor køkkenhavens bede skal være.

Så kan de kommende afgrøder få glæde af det ekstra lag muld. Og sådan fortsætter grave-arbejdet til alle bede er kantet af og trædestierne imellem dem er klar til belægning med stenmel.

Stenmel er et godt materiale at lægge på stierne. Det både hæmmer vækst af uønsket ukrudt på stierne, og det er fast og fint at træde på. Så det er en nem og anvendelig løsning i køkkenhaven.

Mikael fordeler stenmelet jævnt på trædestierne med skovlen og stamper det let til. Derefter får den ny belægning også en tur med riven for at fordele den jævnt. For at gøre jorden i bedene så god og næringsrig som muligt for de kommende afgrøder, henter Mikael et læs hjemmekomposteret køkkenaffald i trillebøren.

Det er den allermest økologiske og bæredygtige måde at starte sæsonen i køkkenhaven på. Køkkenaffaldet fylder ikke blandt det øvrige husholdningsaffald i denne familie.

Her smider de altid affaldet direkte på den lukkede kompost. Og efter en rum tid kan familien som nu atter få glæde af resterne som rigtig god og næringsrig gødning i den nye køkkenhave. Der er med andre ord ikke brugt ressourcer på at køre affaldet væk fra husstanden.

Husholdningsaffaldet til afbrænding andetsteds er minimeret, og i det store CO2-regnskab giver den slags mange pluspoint. Den hjemmefabrikerede kompost gør kunstig gødning eller anden jordforbedring ganske overflødig.

Når komposten vendes ned i jorden i køkkenhavens bede, får jorden tilført alle de næringsstoffer, som de kommende afgrøder har brug for – i al fald i første omgang. Resten af havestykket skal der ikke gøres så meget ved.

Traktoren kunne dog ikke komme helt tæt ind til robinie-træet, der står mellem køkkenhave-delen og resten af haven. Her står skvalderkålen tæt. Det må Maren klare pr. håndkraft. En havegreb er det bedste stykke værktøj, når du skal grave jorden igennem for skvalderkål.

Den trækker nemlig snarere rødderne med op, end skærer dem over, som en spade ville gøre. Og her handler det om at få så meget med af rodnettet som overhovedet muligt. Maren graver ned med greben og vender skvalderkålen op.

Ryster havejorden af og samler alle rodstykker og plantetoppe sammen, hun kan få øje på. En enkelt lille rodstump er nok til en ny plante. Skvalderkål er virkelig en meget livskraftig plante!

Planteaffaldet ryger senere på komposten, hvor det stille og roligt vil formulde.Køkkenhave-afsnittet er nu stort set klart til plantning.