Komposten giver næring til græsrødderne, der selvfølgelig også skal have noget at leve af. Det er vigtigt, at du spreder komposten i et ret tyndt lag. Ellers vil den være for stærk for græsset, der risikerer at blive svedet i toppen.Her i haven fordeler Maren efterfølgende et lag sand på toppen.

Plænen her har nemlig nogle år på bagen, og den er efterhånden blevet en smule ujævn. Sandet hjælper med at jævne plænen ud. Når stykket er dækket med yderligere et lag sand, blander Maren ingredienserne godt ned i plænen ved hjælp af en rive. Riven har hun vendt om, så tænderne stikker opad. Så er det lettere at jævne blandingen ud, så det bliver plant.

Nu har plænen her fået sin forårskur. Så skal den bare have lov at vokse lidt i fred. Og når du klipper, så gør ikke plænen for kort, men hold dig til mindst 4-5 centimeters højde. Så kan græsset bedre konkurrere med mælkebøtter og andet ukrudt.

Maren vil udvide plænen med yderligere en stribe græs langs med den økologiske køkkenhave. Og her vil hun så en nyere græsblanding, der er beriget med mikrokløver-frø. Mikrokløver gør græsset selvforsynende med kvælstof, så det ikke længere vil være nødvendigt at tilføre gødning af nogen art.

For ligesom kløverplanterne i grøngødningsblandingerne samler også mikrokløver kvælstof fra luften. Først gør hun jordstykket klar ved at rive det godt igennem og fjerne større sten. Et tyndt lag kompost spreder hun også.

Det gør jorden ekstra lækker for de frø, der snart skal spire her. Og så er det ellers bare om at få spredt frø-blandingen jævnt og godt på jordstykket. Det er så lille et stykke jord, at Maren fint kan klare det ved håndkraft.Hvis man kigger rigtig godt efter er det måske muligt at se de små runde frø. Det er mikrokløveren.

Derefter skal jordstykket vandes.Og Maren spreder endnu et tyndt lag kompost over det nysåede stykke. Hun runder af med et tyndt lag grus. Og klapper til sidst jord, kompost, frø og grus godt sammen med en skovl, så hun er sikker på, at alle frø har god jordkontakt.

Bare to uger senere er de første spirer på vej op. Det er tydeligt at se, hvad der er græs, og hvad der er mikrokløver. Og endnu en måned senere er væksten ganske frodig. Det er i al fald tydeligt at se forskel på de to stykker græs, der støder op til hinanden. Og det er også let at få øje på de små kløverplanter blandt græsstråene.

Det kvælstof, kløverplanterne opsamler fra luften, omdannes i kløverens rodknolde til plantetilgængeligt kvælstof via kvælstoffikserende knoldbakterier. Og det får det omkringvoksende græs glæde af. Der er også masser af ukrudt blandt mikrokløver og græs.

Det værste ukrudt, mælkebøtterne for eksempel, fjerner Maren ved håndkraft. Det kan græsslåmaskinen alligevel ikke få bugt med, men resten vil efterhånden give op i takt med, at familien klipper plænen.Selv om haven er økologisk drevet, har familien af praktiske årsager ikke skrottet benzinplæneklipperen.

Til gengæld har plæneklipperen bioklip. Det vil sige, at maskinen klipper græsset i endnu finere stykker, der så blot får lov at blive liggende på plænen. Bioklip eller ej. Mikrokløveren forsyner alligevel plænen med kvælstof.

Men ved at lade det grønne afklip ligge, får plænen ekstra næringsstoffer, og du slipper for at tømme opsamleren et andet sted. En ekstra sidegevinst ved at så mikrokløver i græsset er, at plænen holder sig pæn grøn hele vækstsæsonen.

Også selv om det er en tør og varm periode, hvor de fleste almindelige plæner bliver gule og triste at se på, medmindre de får vand.