Men det er forholdsvis let at forebygge svampesygdommene med nogle enkle midler. Når frøene er sået i bakken, topper du først bakken med en smule grus. Gruset giver et bedre dræn på toppen end såjorden, og det forebygger i sig selv svampesygdomme.

Dernæst skal du bruge en lille smule af konserveringsmidlet atamon. Tag en hættefuld, og bland det med en liter vand. Hæld blandingen på en forstøverflaske. Din såbakke skal under alle omstændigheder have tilført noget fugt for at få frøene til at spire, og nu sprayer du ganske enkelt den tynde vand og atamon-blanding på toppen.

Jorden i bakken skal blot være fugtig, endelig ikke våd. Så har du det bedste udgangspunkt for at undgå svampeangreb i spirebakken.