Spanden er fuld af så og prikle-muld. Men den er faktisk lidt for våd til at så i. Hvis jorden er for vandholdig, risikerer man, at frøene rådner i stedet for at spire. Derfor blander Jane nogle lecaærter i jorden for at sikre et ekstra godt dræn.

Bakken med spirepotter står klar, og potterne skal blot fyldes op med jord. Hun presser forsigtigt jorden ned i potterne, men undgår samtidig at presse jorden for hårdt sammen. Og så er hun klar til at så frø! Her er både nyligt indkøbte frø af forskellig slags og også nogle hjemmehøstede fra sidste år.

Jane vil så ærteblomster (Lathyrus), tallerkensmækker (Tropaeolum majus) og pragtsnerler (Ipomoea) i dag. Jo tidligere man går i gang med forkultivering, jo vigtigere er det at begynde med de frø, der er længe om at spire. Der er jo endnu lang tid til, at jorden er varm nok til at plante ud, så der vil være behov for god plads i vindueskarmen indtil da.

Frø af ærteblomster kan være lidt drilske at få til at spire. Det er bedst, hvis du har blødt frøene op i et glas vand mindst 12 timer, før du sår. Men du kan også bruge et stykke sandpapir.

Skallen på frøene er nemlig meget hård, så hvis du sliber dem, så det yderste stykke af skallen er væk, hjælper du også spiringen på vej. Jane forbereder selve såningen ved at prikke nogle små huller med en priklepind.

Selv om ærteblomstfrøene er relativt store, skal man alligevel være påpasselig med ikke at så for dybt. For jo længere ned frøene kommer i jorden, jo dårligere er ilt-forholdene, og jo sværere kan det være at få dem til at spire.

Generelt skal frø ikke længere ned i jorden end to gange frøets tykkelse. Og når du blot holder dig det for øje, er det bare at stikke frøene i jorden. Husk også at skrive et lille skilt.

Der kan gå nogen tid, inden spirerne rører på sig, og så er det rart at vide, hvad det egentlig er, der gemmer sig under jordoverfladen. Så skal der tallerkensmækker i jorden. Frøene af disse skønne, spiselige sommerblomster er lidt rynkede og ligner nærmest en lille valnød.

Tallerkensmækker kan sagtens sås på voksestedet senere på sæsonen, men du giver dine planter et godt forspring – og dermed også en tidligere blomstring – hvis du forkultiverer dem.I de sidste potter i bakken vil Jane have de hjemmehøstede pragtsnerle-frø.

Netop fordi frøene er selvhøstede, kan spireevnen muligvis variere noget. Derfor sår hun flere frø af pragtsnerlerne i hver potte. Spiringsmulighederne er bedre, hvis der er godt med ilt i jorden. Og der er erfaringsmæssigt mest ilt i kanten af potten.

Her kan ilten lettere trænge ind mellem selve potten og jorden, mens jorden midt i potten oftest er mere kompakt. Når alle frøene er puttet godt i jorden, trykker Jane let til, så frøene har god jordkontakt. Inden hun sætter låg på bakken, sprayer hun alle såpotterne med en tynd vandopløsning med atamon.

Det forebygger svampeangreb, der ellers let kan opstå, fordi der vil være en meget høj luftfugtighed, når plastlåget er lagt på. Låget holder nemlig godt på fugtigheden her, og der sker nærmest ingen fordampning, så længe låget er på.

Den kondens, der dannes, løber tilbage til potterne, så det er først, når spirerne viser sig, at man skal begynde at holde godt øje – og evt. fjerne låget.De fleste placerer blot forspiringsbakkerne i et sydvendt vindue som her.

Men først på året er det stadig et problem at skaffe lys nok til de spæde planter. De risikerer at blive alt for lange og ranglede. Det problem kan du imidlertid løse – også selv om du ikke har en rigtig plantelampe.

En almindelig energisparepære giver nemlig samme slags lys, så når dagen alt for tidligt går på hæld, tænder du ganske enkelt lamperne, så får planterne det ekstra lys, de har brug for.

Når de forkultiverede planter har nået en håndterlig størrelse og mindst har udviklet et par blade, er det på tide at prikle dem.Til det skal du bruge en såkaldt priklepind – eller bare en almindelig blyant.

Det er også en god idé at have en bakke, som du kan arbejde med jorden og stiklingerne i – og selvfølgelig en god så- og prikle-muld. Almindelig pottemuld kan stadig være for næringsrig og dermed for hård en kost for de små prikleplanter.

Denne såjord er desuden blandet med det vulkanske materiale vermiculite. Det sikrer, at jorden ikke så let klasker sammen, og sørger også for et ekstra godt dræn. Så er du klar til at dele småplanterne. Det betaler sig at være så forsigtig som muligt i denne del af processen, så småplanterne bevarer mest muligt af de spæde rødder.

Her i kælderen er der ikke problemer med solen. Men står du udenfor og prikler, så sørg for at dække småplanternes rødder for at undgå, at de tørrer ud. Når planterne forsigtigt er delt, skal de pottes op i ny jord. Her bruger Jane såkaldte roottrainers til formålet.

De har den fordel, at rodnettet bevares intakt, når du senere skal plante sommerblomsterne videre ud. Jorden skal fordeles godt i potterne, og Jane stamper bakken forsigtigt – og fylder lidt ekstra på.

Dernæst hælder hun vand i bunden af bakken, så de enkelte jordpotter efterfølgende kan stå og trække tilpas vand – uden dog at blive for fugtige.Med priklepinden laver hun et plantehul, så de små planter forsigtigt kan puttes i jorden – uden at skade det spæde rodnet.

Priklepinden er også en god hjælp, når rødderne skal helt ned i potten. Til sidst trykker du jorden let sammen om den lille plante.Sådan fortsætter priklearbejdet, til alle småplanterne er pottet om i hver sin potte. Og planterne får også selskab af et lille navneskilt – blot for god ordens skyld.

Jane sprayer til sidst toppen med en vand-atamon-opløsning for at forebygge eventuelle svampeangreb.