Først tegner hun bedet op, så størrelsesforholdet passer i proportionerne. Her er bedet rektangulært i formen og måler cirka 5 gange 2½ meter.Hun placerer buskene først. De er de største, og så er rammerne på plads.

Cirklerne, der markerer de enkelte buske, skraverer hun.Til inspiration og idé-udvikling konsulterer hun gerne forskellige opslagsværker eller blade, hun har liggende. Denne bog giver fx nogle ideer inddelt efter farver.

Jane foretrækker altid at designe sine bede, så de passer tone i tone – sæson for sæson, vel at mærke.Der er nemlig intet i vejen for, at farveholdningen skifter i bedet, når sæsonerne skifter.

Blot de enkelte planter matcher hinanden i den periode, hvor planterne hver især blomstrer. Så det kan godt betale sig at tage højde for blomstringstiderne, når man forsøger at sammensætte planterne, så blomstringen varer længst muligt.

I al fald hvis du gerne vil have mange forskellige planter at vælge imellem.Jane har nu besluttet, hvilket blomstrende bunddække af stauder hun vil have i bedet. Så nu kan hun også placere dem blandt buskene. Og her kommer paletten af farver i brug.

Farvetonen i bedet er blåviolet og hvidt med strejf af gult – og farverne vil changere med årstidernes skiften.Nu er størrelsesforholdene nogenlunde på plads, og hun kan begynde at vurdere, hvor mange stauder hun skal have af hver slags.

Med sine mange års erfaring i at arbejde med planter går det let for Jane. Har du ingen idé om, hvor meget plads du skal beregne til hver plante, kan du altid få hjælp på planteskolen med den slags oplysninger.

Et antal mellem 5 og 9 pr. m2, afhængigt af de enkelte planters størrelse, går man sjældent fejl af. Nederst på skitsen markerer hun til sidst, hvilke farver der svarer til de specifikke stauder. Og så er skitsen klar.

Alle tanker er på papiret, og det er let at gå videre – både på indkøb efter planter og i gang med selve anlæggelsen af bedet.