Denne tomatplante er angrebet af gråskimmel. Den har formentlig haft en lille skade et sted, hvor svampesporerne har fundet vej. Gråskimmelen har hurtigt fået den store stængel til at visne ved roden, men der er stadig et lille ekstra skud, der kan vokse videre.

Den stængel, der er visnet af, har dog forsøgt at danne luftrødder i et forsøg på at overleve. Derfor stikker Annika planten i en ny potte, selv om den ser noget slatten ud. Så må tiden vise, om den rent faktisk står til at redde. En anden typisk svampesygdom i drivhuset er kartoffelskimmel.

Den viser sig ofte fra midt på sommeren som denne brune plet på bladene. Svampen kan udrydde tomatplanterne i drivhuset på ganske kort tid, hvis det er varmt, og der er en høj luftfugtighed.Først ses de brune plamager. Senere angriber skimmelen også frugten, der bliver sortbrun og derefter vil rådne.

Det bedste, du kan gøre, er at fjerne de angrebne blade, så snart du opdager dem. Vær ekstra opmærksom fra slutningen af juni måned, hvor skimmelen hærger kartoflerne i køkkenhaven og herfra smitter tomatplanterne.

Læg ikke de angrebne blade på komposten. Her kan du risikere, at svampesporerne overlever og bliver et problem for dig senere. Er vejret mere tørt, vil det typisk være svampen meldug, der giver problemer. Den angriber især agurker og meloner, der hører til drivhusets fugtighedselskende planter.

Her har melonplantens blade fået det karakteristiske hvide pulverdrys, der kendetegner svampen meldug. Det er muligt at bekæmpe svampen med insektsæbe. Men insektsæben slår også de nyttedyr ihjel, som vi har sat ud i drivhuset – eller som allerede findes naturligt. Så vær varsom.

Et gammelt husråd anbefaler at sprøjte de angrebne områder med skummetmælk i stedet. Skummetmælken kapsler svampesporerne ind, så sygdommen ikke breder sig yderligere. Det kan dog være nødvendigt at gentage behandlingen, men husk, at også skummetmælk påvirker nyttedyrene.

En helt anden mulighed er at vælge meldug-resistente sorter, allerede når du køber dine planter.Her er den gamle sort æbleagurk næsten bukket under af meldug, mens agurken ved siden af er resistent over for svampen – og derfor stadig producerer friske blade.

De gule markeringer på bladene er det synlige bevis på, at planten aktivt bekæmper svampesporerne fra sidemanden. Den resistente sort producerer stadig agurker, mens den gamle æbleagurk er begyndt at abortere frugterne på grund af svampeangrebet.

Få uger senere er æbleagurken stort set død, og der er ikke andet at gøre end at fjerne den helt.