Stangbønnerne skal have et stativ at klatre op ad. Det vil hun flette af opblødt pil. Bønnerne vil i løbet af sæsonen kravle godt op i højden, så Karina sørger for, at der er god længde på stativet.

Øverst binder hun stativet sammen med en snor, så pilekvistene bliver, hvor de skal. Først helt oppe i toppen, dernæst fæstner hun kvistene, hvor de er trukket ned over modsatte kvist, så de danner en bue.

Så får pile-stativet en ring rundt om de grene, der danner stativet. Det gør man ved at sno pilekvisten rundt. Og så er det plantetid for de forspirede bønner, der er allerede er temmelig lange.

Nu skal bønneplanterne have lidt hjælp til at kravle videre op ad pilen. Det får de med en lille snor omkring hver af planterne rundt i krukken. Så skal krukken blot vandes godt igennem – og Karina sikrer sig, at jorden er trykket godt til omkring planterne.

En måned senere har Karina flettet yderligere et par ringe omkring stativet – og bønnerne har efterhånden fået godt fat og klatrer fint opad. I stedet for snoren har Karina fået fat i en mere usynlig ståltråd, så hun piller snorene af og vikler ståltråden omkring som erstatning.

Så løber stativet i al fald ingen steder, og alle små afstikkere er godt sikret. Som ekstra dekoration hænger Karina en lille kæde med forskellige hulsten – og en enkelt østersskal – ind i midten af bønnekrukken.

To-tre måneder efter at du har sået dine frø, kan du begynde at høste dine egne bønner Her er nogle af dem allerede vokset så godt til, at de skal have en ekstra snor for at holde sig oprejst – og selvfølgelig en gang vand. Og sådan skal krukken blot vedligeholdes lidt resten af sæsonen.