Dernæst fylder hun vand i et kar. Så måler hun pottens dybde med en bambuspind. Og sikrer sig dernæst, at vandet i baljen er lidt dybere end potten. Hvis vandstanden er lavere end potten, vil planten ikke suge tilstrækkelig vand. Så putter hun planten i baljen.

Nu skal den have lov at trække vand nogle timer. Efterhånden som rødderne suger vandet til sig, vil planten langsomt blive tungere og synke til bunden af baljen. Tre til fire timer senere er potteklumpen mættet godt op med vand.

Planten er sunket til bunds, og nu er den atter klar til at komme op af sit lange bad. Karina sætter planten tilbage på dens plads blandt de andre krukker i hendes arrangement.

Så får den en lille overbrusning. Og nu skal den have lov at stå og tørre, alt imens den retter sig lidt ud igen.